UVIDENHEDSSYNDER

EGNE ARTIKLER

anden samling

Salme 119,103-106: 

Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand,derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Jeg har svoret, og det står jeg ved,

at jeg vil holde dine retfærdige bud.

OM UVIDENHEDSSYNDER

Ap. Ger. 17,30:Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig.


Hvordan skal disse ord forstås?

Først vil jeg citere Hebr. 8, 1-6: Hovedsagen i det, der her siges, er, at vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af den Højestes trone i himlene  og gør tjeneste ved helligdommen, det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst.   For enhver ypperstepræst indsættes til at frembære gaver og slagtofre, og derfor måtte også denne ypperstepræst have noget at ofre.  Hvis han nu var her på jorden, ville han ikke engang være præst, da der allerede er andre, som frembærer gaverne efter loven.  De tjener ved en helligdom, der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske, fremstillet efter de anvisninger, Gud gav Moses, da han skulle rejse Åbenbaringsteltet. Han sagde: »Sørg for at lave alt efter det forbillede, du fik at se på bjerget.«  Men nu har Kristus fået en langt højere tjeneste, idet han er formidler af en bedre pagt, der er lovfæstet ved bedre løfter.

 

Først tabernaklet under ørkenvandringen, og senere templet i Jerusalem er jordiske billeder på en himmelsk virkelighed.

  Som jeg har nævnt igen og igen underviser Gud os med en metode, som på hebræisk hedder Midrash, hvilket vil sige at Gud viser os den åndelige virkelighed igennem fysiske ting og begivenheder, som Han bruger som billeder på den åndelige virkelighed. Ceremonierne i templet er der for at undervise os. 

 

Men hvordan skal vi forstå det at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed?

Vi læser i Hebr. 9,1-15: v1  Nu havde også den første pagt sine forskrifter for gudstjenesten og sin jordiske helligdom. v2  For der var indrettet et forreste rum, hvori lysestagen og bordet og skuebrødene var; det kaldes det Hellige. v3  Bag det andet forhæng var det rum, som kaldes det Allerhelligste. v4  Det indeholdt et røgelsesofferalter af guld og pagtens ark, der var beslået med guld over det hele; i den var der en guldkrukke med manna og Arons stav, som havde skudt friske skud, og pagtens tavler. v5  Og oven over arken var herlighedens keruber, som overskyggede sonedækket; men det skal der ikke gås i enkeltheder med nu.

 v6  Således er dette indrettet, og i det forreste rum går præsterne til stadighed ind, når de gør tjeneste; v7  men i det andet rum går kun ypperstepræsten ind og kun én gang om året og ikke uden at have blod med, som han frembærer for sine egne og folkets uvidenhedssynder. v8  Dermed giver Helligånden til kende, at vejen til det Allerhelligste endnu ikke er åbnet, så længe det forreste rum består. v9  Dette er et billede på den nuværende tid: Der frembæres gaver og ofre, som, hvad samvittigheden angår, ikke kan føre den, som dyrker Gud, til målet. v10  De er, ligesom mad og drikke og forskellige renselser, kun jordiske forskrifter, gyldige indtil tiden for den rigtige ordning. v11  Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; v12  og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. v13  Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, v14  så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud.  v15  Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de 


kaldede kan få den evige arv, der er lovet,ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt.

Dyreofringerne i den gamle pagt tjente 2 for-mål: for det første var de billeder på Kristi fuldkomne offer, for det andet dækkede de over de synder [uvidenhedssynder, (vers 7)) ] folket begik da de var uvidende om den kommende nye pagt, med frelse ved tro på Jesu fuldkomne offergerning. dyreoftingerne virkede altså som et dække indtil Jesus kom og indstiftede den nye pagt. 

Der er ingen tvivl om at Gud dømmer synd (synd, som et menneske ikke er villig til at omvende sig fra) med evig fortabelse, men Gud bærer over med synd, der er begået i uvidenhed.  

   Et spædbarn, som dårligt har lært betydning af ordene mor og far, og som i hvert fald ikke forstår en sætning, der er sammensat af flere ord, synder måske nok, men gør det i uvidenhed. Derfor kunne Jesus om de børn, der var så små at de skulle bæres i Matt. 19,14  sige:  Lad de små børn komme til mig,dem må i ikke hindre. Himmeriget er deres.

Frygten for at spædbørn, der dør inden de bliver døbt går fortabt er ganske enkelt ikke bibelsk. Et menneske, som er i stand til at forstå evangeliet, og hvad synd er, opnår alene frelse ved genfødelse, som er resultatet af et personligt møde, med Jesus, som fører til personlig  omvendelse fra døde gerninger, men Gud dømmer ikke de uvidende til evig fortabelse.



Til slut bliver jeg nødt til at gå videre til kapitel 10 og sige noget om gentagne offergerninger:

Hebr. 10, 1-10:For da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af de gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet.  Ville man ellers ikke være hørt op med at frembære ofre, når de, der dyrker Gud, ikke er sig nogen synd bevidst, eftersom de én gang er blevet renset?  Men i ofringerne ligger en årlig påmindelse om synder;  for blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort.  Derfor siger han, da han træder ind i verden:

      Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have,

      men et legeme har du beredt mig;  brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.

      Da siger jeg: ›Se, jeg er kommet – i bogrullen er der skrevet om mig – for at gøre din vilje, Gud.‹  Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« – og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven –  så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft,  og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.

Der siges her at Kristi legeme blev ofret én gang for alle, men katolsk teologi siger at når præsten  i forbindelse med eukaristien indvier brødet og vinen, så bliver brødet og vinen bogstavelig talt til Jesu legeme og blod, som man så ofrer igen og igen ved at spise Jesus (en troende katolik må altså se på sig selv, som værende  kannibal).  Ingen katolsk teolog kan fortælle dig hvor mange gange man skal ofre Jesus skal på den måde for at opnå sine synders tilgivelse (renselse for synd). Man kan deltage i eukaristien på andres vegne, så da min mormor døde skrev en af vore amerikanske katolske venner  at hun havde betalt for en messe på min mormors vegne for at hjælpe hende hurtigere ud af skærsilden. Den katolse lære om frelse ved sakramenter er uhyggelig falsk, og fører mange i fortabelse forde de ikke sætter deres lid til Jesu fuldendte gerning.