MASHAL OG NIMSHAL

For helt at forstå Jesus og Paulus må vi være klar over at de, som andre rabbinere altid tænkte i det åndelige, og derfor benyttede sig af princippet med mashal og nimshal.

En mashal er en læresætning, som bruger en hændelse fra dagliglivet, kulturen, naturen, hverdagslivet (eller sådanne ting), som et billede på en nimshal.

En nimshal er en ”åndelig udlægning” af hændelsen.

  for virkelig at forstå Det Gamle Testamentes budskab, (og Bibelens budskab i det hele taget) er det nødvendigt at forstå at Gud i sit ord har valgt at undervise os på den måde, at Han har givet os en lang række eksempler i loven, og i historien, som har en nutidig og fremtidig åndelig betydning (en nimshal så at sige). Faktisk kan man sige at ”Guds pædagogiske metode” er at først viser Han os noget håndgribeligt i moseloven eller i historien, og så hen ad vejen åbenbarer Han os den åndelige udlægning af disse ting, som ofte viser sig i Det Nye Testamente.  Det gør Han ved at lade Helligånden kaste lys over skriften for os, men det kræver et målrettet studie af skrifterne. Vi kan se af grundteksten til 2. Tim. 2, 15 at Timoteus bliver opfordret til at studere og udlægge skrifterne på en sand måde for at blive godkendt (som hyrde) af Gud, og et andet sted skriver Paulus at det er den hyrde, der arbejder hårdt, der er en løn værdig.

Jeg vil lige give nogle konkrete eksempler:

1. Jesus sagde til Nikodemus at hvis man ikke bliver født på ny vil man aldrig se Guds rige. Nikodemus svarede at man da ikke for anden gang kan komme ind i moders liv og fødes, men Jesus svarede: ”du er lærer i Israel og forstår ikke det”. Nikodemus burde, som rabbiner have vidst at Jesus brugte et billede fra hverdagslivet til at beskrive en åndelig virkelighed.

2. Da Jesus mødte den samaritanske kvinde ved Jakobs brønd og sagde til hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« talte Han ikke om almindeligt vand, men om Helligånden. Levende vand (meim heim) er regnvand, som synker ned og bliver til grundvand, som man graver ned og henter (som Jakobs brønd, som de stod og talte ved. At meim heim er et billede på Helligånden får vi at vide  i John. 7, 38 – 39: Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ‹Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.› «  Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. For Ånden var der endnu ikke, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort. Mashalen i dette tilfælde er vand, nimshalen er Helligånden.