Salme
119,103-106:
Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Jeg har svoret, og det står jeg ved,
at jeg vil holde dine retfærdige bud.
FRELST AF NÅDE?
Luther blev så begejstret over at opdage at hvis vi tror på Jesus, så rækkes frelsen til os af ren og skær nåde at han på det nærmeste overså alle andre budskaber Bibelen har til os. Derfor møder men ofte den holdning hos lutheranere i dag at hvis man ellers bekender at man er frelst af nåde ved tro på Jesu stedfortrædende død så kan man slippe af sted med hvad som helst. Endda at overtræde påbuddet i Åb. 22,18-19: Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.
Sådan en holdning vil jeg stærkt advare imod, for selv om det er sandt at frelsen er af ren og skær nåde, så er det et faktum at nåden alene rækkes den, der tror på Bibelens Kristus1, og der forkyndes faktisk mange falske kristuser i verden i dag. Den sande (frelsende) Kristus er entydigt defineret af Guds ord (Bibelen). Derfor: hvis vi ændrer det mindste på Bibelen, så tilbeder vi en anderledes Kristus og er ikke frelst, men når vi møder op til dommen vil Kristus sige til os: ”Jeg har aldrig kendt jer, vig bort fra mig i der øver uret”.
1 Derfor advarer Paulus i 2. Kor. 11,4: I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede,
og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.