Vi kan læse i 2. Tess. 3,6-12:Vi påbyder jer, brødre, i vor Herre Jesu Kristi navn at holde jer fra enhver broder, der lever et uordentligt liv og ikke holder sig til den overlevering, de modtog af os.  I ved jo selv, hvordan I bør efterligne os. Vi levede ikke uordentligt blandt jer, og vi fik ikke kosten gratis af nogen, men fik den ved at arbejde under slid og møje nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, ikke fordi vi ikke havde ret til det, men for at give jer et forbillede, så I kan efterligne os.  For allerede da vi var hos jer, bød vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden.  Vi har nemlig hørt, at der er nogle blandt jer, der lever uordentligt; de arbejder ikke, men blander sig i ting, som ikke kommer dem ved.  Dem byder og formaner vi ved Herren Jesus Kristus, at de skal arbejde støt og stille og selv skaffe sig til livets ophold.

 Den, der rent fysisk er i stand til at arbejde, men som ikke vil tage et arbejde selv om der er arbejde at få, skal ikke have føden!

Sådan ser Gud på det: vi skal ikke nasse på andre, der er flittige og arbejdsomme, hvis vi selv har mulighed for at skaffe os føden ved vores egen indsats. Dem, der er arbejdsomme, skal have lov at nyde frugten af deres egen indsats (de skal have føden) og vi har derudover dette bud i 2. Mos. 20, 17:Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«

Vi har i Danmark indrettet et samfund, hvor det at begære frugten af andre folks indsats ikke alene er blevet legaliseret. Det er blevet fundamentet for vort system.

Det er OK. at vi alle skal betale skat, måske endda det at vi betaler en høj skat, men det at de arbejdsomme skal beskattes ekstra hårdt er så absolut ikke efter Guds tanke, men det er jo sådan i Danmark at når vi regner alle gebyrerne og punktafgifterne  med så ender 82 % af alle udbetalte lønkroner i de offentlige kasser, hvilket tvinger folk til at se på regeringsapparatet, som, som deres sikkerhed, og derfor er befolkningen stort set totalt underlagt ikke bare de valgte politikere, men i endnu højere grad folkene i embedsapparatet, som sidder trygt og egenmægtigt i deres stillinger medens de folkevalgte kommer og går.

Danskerne har altså frivilligt overgivet sig til at blive administreret og regeret af en flok ikke-valgte bureaukrater.

Det er jo rigtigt at den/det man sætter sin lid til er ens gud, og det offentlige system er gået hen og er blevet danskernes gud. Selv folk, der ser på sig selv, som genfødte kristne har større tillid til velfærdssamfundets løfter, end til Guds løfter. Jeg tror absolut ikke at det er en tilstand, som har Guds velbehag,

Han siger således i Matt. 6, 31-33:I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? 

Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette.  Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.   

Den vestlige verden har oplevet en række år med stigende velstand, og jeg tror faktisk at for mange er det et bevis på at verdslige mennesker i form af økonomer og internationale bankfolk via organer, som EU, FN, Davos-samlinger, Trilatteral commission osv.  er bedre til at sørge for vores økonomiske sikkerhed end Gud er. Det bunder sikkert i at vi ikke er tilfredse med at spise og drikke, og få tøj på kroppen. Vi er kun tilfredse med overflod.

   Gud har nu ellers ikke noget imod at vi har stor velstand, for i gammeltestamentlig tid belønnede Gud igen og igen Israel med velstand når de var trofaste og søgte Ham. For øvrigt har vi jo på det seneste set at vores ”beskyttere” ikke er særlig meget værd når vi bliver ramt af sådan noget, som corona epidemien.  For mange ellers velstående landes økonomi er på sammenbruddets rand i øjeblikket.  Guds sande børn har så ud over disse førnævnte organisationer en far i Himlen, som har langt større magt end alle disse organisationer  tilsammen, og mon ikke Guds børn på et tidspunkt kommer dertil at de råber til Gud om hjælp, som Israel gjorde igen og igen, men hvorfor ikke allerede nu begynde at øve sig i at gøre hvad Gud befalede:  

Søg først Guds rige og hans retfærdighed! Og indsæt så politikere med den livsholdning, så de kan begynde at dreje samfundet derhen, hvor Gud ser med behag på os.