Somme tider tænker jeg om mig selv, at jeg ofte lyder, som en beskadiget grammofonplade, hvor nålen bliver ved og ved med at hoppe tilbage i den samme rille, men det skyldes at selv om jeg bliver ved at gentage det jeg nu vil sige, så fortsætter folk generelt med at køre derudaf i det samme spor, som de altid har kørt i, og som deres omgangskreds mere eller mindre forlanger at de bliver i. For øvrigt er jeg ikke ene om at gentage mig selv, for Gud bruger også gentagelser i sit ord for at understrege vigtigheden af noget bestemt Han vil sige.

Jesus sagde i Matt. 15, 7-9: Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde:  Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.«

Siden jeg første gang for ca. 50 år siden begyndte at komme i ærkelutherske kredse, har jeg mødt mange højt intelligente personer, som helt tydeligt valgte/vælger apatisk at følge den tradition de er vokset op i. Desværre vil mange af dem nok engang, når det er for sent opdage at de dyrkede Jesus forgæves, fordi de tilsluttede sig en lære, som forkynder en anderledes Jesus, hvilket både Jesus og Paulus advarede imod. Paulus gør det med disse ord i 2. Kor. 11,3-4:jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus.  I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.

Det er nu ikke bare lutheranere, der opfører sig således. Jeg kom i en fjortenårig periode i en pinsekirke. Her var det det samme, dog med den forskel at de ikke har en bestemt ”helt” de følger, de følger bare den læremæssige tradition, som mange årtiers oplevelses baseret teologi har givet dem. Det tror jeg generelt er problemet i karismatiske kredse, som pinsekirkerne jo tilhører.

Da Peter Fenwick besøgte Danmark, var jeg hans tolk, når han talte.