ER DER EN PETITETSGRÆNSE

ER DER EN PETITETSGRÆNSE?

Jeg er personligt ret fokuseret på det at værne om den sunde lære, og når jeg drøfter dette med kristne brødre og søstre møder jeg ofte udsagnet ”man skal ikke hænge sig i småting – Gud er større end det!”. Jeg plejer så at henvise til det Bibelen slutter med at sige: Åb. 22,18-19: Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

Og så følge op med spørgsmålet: tør du formulere (og udgive på skrift), en vejledning i hvor lidt man kan lægge til og trække fra, uden at falde ind under dommen i ovennævnte skriftsted?

Næsten uden undtagelse svarer folk med en vis forfærdelse”nej det tør jeg da ikke”. Alligevel vandrer næsten alle uden undtagelse videre i den opfattelse at man ikke skal være for nøjeregnende, for ”Gud er større end det”.

Jeg undrer mig: Hvordan tør man gøre sig selv til fortaler for en sjusket holdning til Guds ord1 (Guds ord er jo Kristus2)?


1 Jeg hørte en forkynder sige: ”hvis det står i Bibelen, så er der Luthersk”. Sådan tænker mange, og ofte

    ender det i en tankemæssig ”kortslutning” hvor de ender med at sige ”hvis det er Luthersk, så er det bibelsk”, og

    mennesketanker er således ubemærket blevet ophøjet til at ligge på linje med Guds ord.


2  Laver man om på Guds ord, så laver man om på Jesus (konstruerer sin egen Jesus)