Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod,
et lys på min sti.
Jeg har svoret,
og det står jeg ved,
at jeg vil holde dine retfærdige bud.
Jeg har valgt billedteksten fra Salme 119,103-106, som det gennemgående tema her på hjemmesiden for at understrege at det bør være fundamentet for alle kristnes levevis og tænkemåde. Det må være det, der styrer vort liv, og det må være i det lys vi betragter verden omkring os. Jo. Det ER en radikal og umoderne tanke, men hvis Jesus ikke var en løgner, så står vi os bedst ved at tænke således.
HVORNÅR SKAL MAN DØBES?
Paulus skriver i Gal. 2,19: Jeg er korsfæstet med Kristus.
Hvem er korsfæstet med Kristus? Jo, det er den gamle natur (det gamle menneske). Det ser vi af Gal. 5,24: De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.
Og det er jo klart nok, for Gud arbejder ikke på den måde at Han ”reparerer” et syndigt menneske. Nej, Det gamle skal dø, så et nyt retfærdigt menneske kan fødes ved tro på at Jesus er Kristus (Messias) det ved vi fra 1. Joh. 5,1: Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud.
I Rom. 6,4-6 læser vi: Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden;
Dåben symboliserer altså både begravelse og opstandelse, og man begraver jo ikke folk levende. Først skal det gamle menneske dø med Kristus (ved troen), så kan man begrave liget (døbe- dykke under). Ok. nu får i det med skeer:
At blive dykket under vandet symboliserer begravelse af den afdøde gamle natur. At komme op af vandet symboliserer at et nyt menneske fødes.
Ret dåb følger altså efter omvendelse! Ideen med at rækkefølgen er ligegyldig holder ikke rigtig stik. Jesus blev først begravet efter sin død, derefter opstod Han. Ligeledes skal det gamle menneske først begraves efter sin død, derefter kan et nyt menneske opstå.