Salme
119,103-106:
Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Jeg har svoret, og det står jeg ved,
at jeg vil holde dine retfærdige bud.
KAN DEN TRO MÅSKE FRELSE HAM?
Jak. 2, 9-13:Men hvis I gør forskel på folk, begår I synd og afsløres af loven som overtrædere: Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle. For han, som sagde: »Du må ikke bryde et ægteskab,« sagde også: »Du må ikke begå drab;« selv om du ikke bryder et ægteskab, men begår drab, er du dog blevet en lovovertræder. I skal tale og handle som mennesker, der vil blive dømt efter frihedens lov. For den dom er ubarmhjertig mod den, der ikke selv handler barmhjertigt; barmhjertighed triumferer over dom.
jeg ved ikke om man gør sådan i dag, men før hen i dansk lovgivning, satte man en overskrift over hver lovsamling, som beskrev lovsamlingens ånd.
Ånden i Frihedens lov er barmhjertighed, kan vi se af ovennævnte citat, samtidig er det dog således at oven over alt står Guds absolutte retfærdighed. Guds kærlighed kan ikke god-kende det Hans retfærdighed fordømmer. Derfor kan Gud ikke af ren og skær barmhjertighed slå en streg over synd. Rom. 6,23: For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.
Guds måde at vise barmhjertighed imod en synder på er at Han lod syndens løn ramme sin egen søn, der derved kan give os sin retfærdighed i bytte for vor synd, som Han på korset betalte for med sit eget blod.
Jak. 2,14-26:Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver. Tåbelige menneske, ønsker du bevis på at tro uden gerninger er ufrugtbar? Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebuddene og lod dem slippe bort ad en anden vej? For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.
Siger Jakob her at barmhjertighedsgerninger kan frelse et menneske?
Nej han siger at et menneskes gerninger demonstrerer hans tro, om han er en sand troende.Jesus sagde således i Matt. 25, 31-46:Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.
For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«
Vi må huske at HELE Bibelen er guds budskab til os, og at hvis vi skal forstå Ham ret, så må vi medregne alt hvad Han siger om et bestemt emne, og vi kan læse i Es. 64,5:Vi blev alle som den urene, og al vor retfærdighed blev som snavset tøj.
det snavsede tøj der her tænkes på, er de klædestykker kvinder den gang brugte, som menstruationsbind.
Når Jesus skiller fårene fra bukkene baseret på deres gerninger, kan det altså ikke være fordi gode gerninger frelser fårene og giver dem evigt liv, nej deres gerninger er udtryk for om de er sande kristne eller ej. Gerningerne frelser dem ikke, det er troen, der førte til gerningerne, der frelser.
sagen er at Gud kan bruge dem, der er villige til at lade deres tro føre til aktiv handling på en måde, som langt overgår menneskelig forståelse. Da Jesus kaldte Paulus, fik blev det omgående meddelt hvad Jesus ville bruge Paulus til. Paulus blev ikke kaldet til at tilslutte sig en husmenighed, hvor kristne samledes for i fred og ro at nyde fællesskabet af ligesindede, nej Jesus sagde således til Ananias (om Paulus): han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« Paulus skriver således i 2. Kor. 11, 25-26: jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. Ofte på rejser, i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare fra mit eget folk, i fare fra hedninger, i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre.
Som Moses er den største bidragyder til Det Gamle Testamente, er Paulus er den største bidragyder til Det Nye Testamente, og under lidelser og forfølgelser blev han til den største evangelist i verdenshistorien. Vi behøver dog ikke at gå helt tilbage til bibelsk tid for at se Gud udføre store ting igennem dem, der er villige til at give sig over til Gud ”med hud og hår”. Du kan se beretningen om Georg Müller ved at klikke her.
Emunah:
Det hebræiske ord for tro er EMUNAH, som betyder både tro, og trofasthed, betegner en tro, som fører til handling, og vi må huske at samtlige forfattere af Det Nye Testamente på nær Lukas var jøder (hebræere) og Lukas havde før sin omvendelse konverteret til jødedom. Det er nærliggende at tro at det var med den forståelse af tro de forkyndte evangeliet på deres missionsrejser. Vi kan i hvert fald sige at Jakob (Jesu kødelige bror), der skrev Jakobs brev, forstod tro på den måde.
Jesus udtrykte det på denne måde: På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Frugterne viser hvilken type træ man står over for1.
Jeg kan ikke slutte denne artikel uden at citere Joh. 3,36:Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«
Når Jesus taler om ulydighed her, er det så ulydighed i form af overtrædelse af de 10 bud eller sådan noget? Nej det fremgår tydeligt af det jeg har skrevet ovenfor at overholdelse af loven ikke er vejen til frelse, men Jesus er Guds ord, og ulydighed imod Jesus er at forvrænge Guds ord ved at holde sig til, eller forkynde en blanding af menneskelære og Guds ord. Altså at ”forurene Guds ord med menneskelære, der som Paulus siger det gennemsyrer hele dejen som surdej jo gør. Tro på Jesus frelser ikke, hvis man tror på en Jesus, som er en forvanskning af den Jesus, som defineres af Bibelens sunde lære.
1 Jeg ved godt at Jesus bruger billedet om falske og sande profeter, men billedet kan godt bruges i denne sammenhæng.