Herren vor Gud, Herren er én

Herren vor Gud, Herren er én

Når muslimer og Jehovas vidner benægter treenigheden og kalder det flerguderi, har de så ikke ret? Der står jo  i 5. Mos. 6,4:Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.
Hertil er der at sige at det hebræiske udtryk, der her bruges om én er ordet ACHAD som er det hebræiske ord for flertal i ental, som når man for eksempel taler om druer: Det ord, der på hebræisk bruges for ’en når man taler om én klase med druer er achad (flere i en). Og vi læser i 1. Mos. 2,24: Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Udtrykket, der bruges for ét her er achad (de 2 individer er ét i Guds øjne, selv om de er 2 personer med hver deres personlighed), og vi læser i Ef. 5,23 - 24:  For en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.
Manden og hustruen har forskellig autoritet i ægteskabet samtidig med at de ét, sådan er det også i treenigheden (Gud Fader, Gud Helligånd og Gud Søn): Gud fader er den, med mest autoritet samtidig med at de er ét, og så vil jeg lige nævne at i skabelsesberetningen omtales Gud hele tiden, som Elohim.

Når man sætter im bagved et hebræisk ord, så danner det flertalsformen af ordet, så i skabelsesberetningen omtales Gud i flertal, derfor er det forståeligt at Gud sagde i 1. Mos. 1, 26:Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!

Nu vil jeg citere Joh. 8,48-59:Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.« Da sagde jøderne til ham: »Nu ved vi, at du er besat af en dæmon. Abraham døde, og profeterne døde, og så siger du: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed smage døden. Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo døde? Også profeterne døde. Hvem tror du, du er?

Jesus svarede: »Hvis jeg ærer mig selv, er min ære intet værd. Det er min fader, som ærer mig, ham som I siger om: Han er vores Gud; og I har ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og siger jeg, at jeg ikke kender ham, så bliver jeg en løgner ligesom I; men jeg kender ham, og jeg holder fast ved hans ord. Abraham, jeres fader, jublede over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.« Da sagde jøderne til ham: »Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?« Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen.
Da Jesus sagde ”Jeg er før Abraham blev født” brugte Han den betegnelse for ”Jeg er” Gud gav om sig selv til Moses ved den brændende tornebusk, da Moses spurgte ” Hvad skal jeg sige til jøderne at du hedder, når de spørger mig?”. Derfor vidste de skriftkloge at Jesus sagde om sig selv at Han var Gud, og havde Han ikke været Gud, så ville det være så blasfemisk det Han sagde at de ifølge moseloven gjorde ret i at stene Ham.

Vejen til frelse (ny fødsel) er at tro Jesus, altså tro at Jesus taler sandt, også når Han sætter lighedstegn mellem sig selv og Gud fader. Frelse består ikke i at holde fast i at Guds navn er Jehova, men i at tro på Det Jesus siger, for kun ved tro på det Jesus siger kan der ske det bytte at Han tager vores synd, og til gengæld giver os sin retfærdighed. Derfor kan Jesus med rette sige ”Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.” Jesus sagde altså om sig selv at Han er Gud, og ikke bare en gud blandt mange, men den ene almægtige Gud. Det er svært for vi mennesker med vores forstand af forstå hvordan Gud kan være én, som faktisk er tre personer, men Gud siger i Es. 55,9:Så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.

Vi må ikke forsøge at trække Gud ned på et plan, hvor vi kan forstå Ham. Gør vi det, så går vi galt i byen og ender med at skabe en gud, som er falsk, og falske guder er der i forvejen nok af. og falske guder fører til fortabelse