Bibelens grundtekst fortæller os at det er i hjerterne folk siger »GUD ER IKKE TIL!«, og at det er tåberne der siger således. 

Men Jeremias 17, 9 fortæller os så følgende om hjertet: Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?

Den største hinder for et menneskes frelse er ikke hjernen, men et uhelbredeligt løgnagtigt hjerte! Gud taler faktisk helst til vores forstand. Det kan vi forstå af Es. 1,18 hvor Han i grundteksten siger ”Kom nu, lad os ræsonnere sammen” (tale fornuftigt og logisk sammen) og i Rom 1,   18 – 20 siger Han: For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed.   Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem.   For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. Det jødiske folks slaveri i 400 år i Ægypten er et billede på menneskets slaveri under synd, og profeten Moses, som Gud brugte til at sætte jøderne fri  sagde igen og igen til Farao at hvis han ikke frigav de jødiske slaver så ville Gud ramme ham og Ægypten med  plager: en efter en gjorde Gud  de ting ægypterne tilbad som gud til en plage for dem.  Inden jeg nævner plagerne, vil jeg citere Rom. 9, 14-21: Hvad skal vi nu sige? Er der nogen uret hos Gud? Aldeles ikke!  Han siger jo til Moses: »Jeg forbarmer mig, over hvem jeg vil, og viser nåde, mod hvem jeg vil.«   Så afhænger det altså ikke af menneskers vilje eller stræben, men af Guds barmhjertighed.  Skriften siger jo til Farao: »Jeg har ladet dig fremstå netop for at vise min magt på dig, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden.«  Så forbarmer han sig altså, over hvem han vil, og forhærder, hvem han vil.  Nu vil du sige: Hvad har han så mere at bebrejde os? For hvem kan stå hans vilje imod?  Menneske! Hvem er du da, siden du går i rette med Gud? Kan det, der er formet, sige til ham, der formede det: Hvorfor har du lavet mig sådan?  Er pottemageren ikke herre over sit ler, så at han af den samme masse kan lave fornemme kar og kar til dagligt brug?

 Hvis vi læser beretningen om udfrielsen i 2. Mosebog om at da Moses først kom til Farao med Guds befaling om at frigive jøderne, så svarede Farao ”hvem er Gud at jeg skulle adlyde Ham? Jeg kender Ham ikke!" Han lagde altså ud med at benægte Guds eksistens, men så måtte Gud til at tvinge ham ved at ramme Ægypten med plager. Først ramte Gud Nilens vand, som de tilbad som gud. Det gjorde de fordi den bragte nyt liv og vækst til Nildeltaet hvert år. Gud forvandlede Nilen til blod, så de kom til at tørste i 7 dage, Derefter blev de plaget af frøer som de også tilbad.

Solen, som de tilbad formørkedes i 3 dage. Jeg vil ikke nævne hver enkelt plage her, men blot påpege at efter hver plage forhærdede Farao sig selv og ville ikke adlyde Gud indtil Gud i den tiende og sidste plage gjorde det imod Ægypterne, som de tidligere havde gjort imod jøderne og som Herodes senere ville gøre i sit forsøg på at dræbe den nyfødte jødiske konge (Jesus):

Gud dræbte alle førstefødte blandt Ægypterne! Derefter turde Farao ikke længere forhærde sig imod Gud, for nu havde han set Guds magt og erkendte Hans eksistens. Havde han ikke været i sådan et Gudsoprør, så havde han  erkendt Guds eksistens og almagt allerede efter de første få plager, men hans eget syndige og stolte hjerte forhindrede ham i at handle efter det hans hjerne og sunde fornuft anbefalede ham at gøre. 

Jeg citerede fra Romerbrevet 9 lidt højere oppe i artiklen her, om at Gud valgte Farao for at vise sin magt på ham, men det med Guds udvælgelse skal forstås i lyset af

1. Pet. 1, 1-2:Til de udvalgte, der bor spredt som fremmede blandt andre folkeslag, i Pontus, Galatien, Kappadokien, provinsen Asien og Bitynien,  og som efter Gud Faders forudviden ved Åndens helligelse er udvalgt til at vise lydighed og blive bestænket med Jesu Kristi blod.

Før Gud skabte verden, kendte Han hvert enkelt menneskes hjerte, og dermed kan Han uden at tvinge nogen udvælge hvem Han vil bruge fordi Han forud ved, hvordan de selv af egen fri vilje vil vælge. Calvinisternes lære om uimodståelig nåde er falsk og ubibelsk, og har lagt grunden til megen elendighed igennem årene, men i hvert fald:

Gud demonstrerede sin magt på Farao for øjnene af det jødiske folk, for Han forlanger ikke blind tro af nogen og Han ville give dem grund til at tro Ham, men da Han havde demonstreret sin magt, så forventede Han til gengæld blind tillid af jøderne i en sådan grad at da de senere ikke turde gå ind i det forjættede land, som Gud havde lovet dem fordi nogle af de spejdere de havde sendt derind kom tilbage og sagde at indbyggerne var så store at de selv følte sig, som græshopper, så blev Han så vred over deres manglende tillid til sin evne til at opfylde sit løfte om at give dem landet at Han sagde til dem at ikke en eneste af dem skulle komme ind i landet, så selv om de var nået helt frem til  landets grænse, så blev de sendt ud på 40 års ørkenvandring hvorunder hver eneste af de tilstedeværende døde. Derfor oplevede kun deres efterkommere det at se Gud mirakuløst vinde en lang række militærslag for dem og give dem landet. Gud forventede blind tillid af dem, og det gør Han også af os, Han forventer blind tillid, men ikke blind tro! for blind tro er religion, som Gud hader. Du siger måske: Gud har aldrig vist mig de ting Han viste israelitterne, så hvordan kan Han kræve den samme blinde tillid af mig, som Han krævede af israelitterne? Jeg vil nu nævne nogle ting Gud viser os i dag, søm gør at Gud kan kræve tillid af os også:   

1. Opfyldte profetier:

Vi kan bare se tilbage over verdenshistorien og konstatere at rigtig mange profetier  for længst er gået i opfyldelse til punkt og prikke, og vi lever i en tid, hvor mange endetidsprofetier går i opfyldelse lige for øjnene af os. Det kan du få uddybet og dokumenteret ved at klikke her.

2. Videnskab:

Moderne teknik har gjort det muligt for os at udforske 2 universer vi aldrig før har kunnet udforske:

Verdensrummet,

som vores planet er en lille bitte del af

Og biologiske celler,

som er grundlaget for al biologisk liv.

Selv ateistiske astronomer og fysikere erkender at verdensrummets finetuning (fin-justering)  er så umulig at forklare at astronomer mere og mere lufter tanken om gud. Og cellebiologer erkender at den oplagrede information i DNA-molekylet er ufattelig stor og absolut nødvendig for at

biologisk liv kan eksistere, og derudover er der yderligere et område med information man véd må være der, eller kommer et sted fra: kropsplaner, der bestemmer hvor de forskellige organer i levende organismer skal placeres! De, der forsker i disse ting kan ikke forklare hvordan denne information er opstået uden en overnaturlig guds indgriben, men mange af dem har simpelt hen besluttet at Gud ikke eksisterer, og siger så  at eftersom vi jo kan konstatere at vi eksisterer, så er vi jo opstået på et eller andet tidspunkt, så det må være muligt uden eksistensen af en overnaturlig gud, for vi har besluttet at Han ikke findes. Sådan en holdning er blind tro, og derfor en religion, som udspringer fra hjertet og ikke fra forstanden. Du kan komme til en artikel om dette, som jeg har kaldt ”de er uden undskyldning” ved at klikke her.

3. Guds fortløbende indgriben:

Særligt hvis vi betragter Israels historie, kan vi se Guds gentagne indgriben for at opfylde sine løfter og gennemføre sin plan.

Inden jøderne indtog det forjættede land, sagde Gud sådan til dem i 5. Mos. 28,64-67: Herren skal sprede jer blandt alle folkene over hele jorden, og dér skal du dyrke andre guder, som hverken du eller dine fædre har kendt, guder af træ og sten.  Hos de folk skal du ikke få ro, og din fod skal ikke finde hvile. Herren skal give dig et uroligt hjerte, udslukte øjne og et ængsteligt sind.  Dit liv skal hænge i en tråd; du skal være bange nat og dag og ikke være sikker på dit liv.   Om morgenen siger du: »Gid det var aften,« og om aftenen: »Gid det var morgen;« så stor er den rædsel, der fylder dit hjerte, over det, dine øjne får at se.

Men så siger Gud yderligere i Ez. 36,24:Jeg vil hente jer fra folkene og samle jer fra alle landene og bringe jer til jeres eget land. Næsten  2000 år efter at Gud spredte jøderne ud over hele jorden genopstod landet Israel den 14. maj 1948 i opfyldelse af følgende forudsigelse i

Es. 66,8-11:Hvem har hørt mage, hvem har set dets lige? Kommer et land til verden på én dag? Fødes et folk på et øjeblik? Ja, Zion får veer og føder straks sine børn.  Skulle jeg åbne moderlivet uden at lade hende føde? siger Herren. Skulle jeg sætte fødslen i gang og hindre den igen? siger din Gud.  Glæd jer med Jerusalem, fryd jer med hende, alle I, der elsker hende; tag del i hendes glæde, alle I, der sørgede over hende.  Så skal I drikke og mættes og finde ro ved hendes bryst, I skal die og glæde jer ved hendes dejlige bryst.

Det at jøderne, som har levet i eksil spredt ud over hele jordkloden, hvor de har indrettet deres tilværelser og talt disse landes sprog i 2000 år, vender tilbage til præcis den ”matrikel”, som Gud forærede dem for ca., 3.500 år siden, og så igen taler hebræisk, som de ikke har talt i alle disse år, og på kort tid opbygger et blomstrende velstående land, der hvor der kun var sump og ørken da de kom tilbage. Det kan kun forklares ved at Gud aktivt arbejder på at gennemføre det Han for ca. 2.500 år siden sagde Han ville gøre. Da Israel blev erklæret at være et land den 14. maj 1948, blev de omgående angrebet af 5 velstående og militært godt  udrustede arabiske lande, men de overvandt angriberne. Det i sig selv kan kun forklares ud fra at Gud havde ”en finger med i spillet” Den pensionerede israelske general Erem Shimon giver en historisk gennemgang, af den kamp Israel har stået i, som du kan se ved at klikke her.

I Zak. 2,12-12 siger Gud således til Israel: »Den, der rører jer, rører ved mit øjeæble.  Jeg svinger min hånd imod dem, så de bliver bytte for dem, der nu er deres trælle.«

Jeg skrev på et tidspunkt en artikel med titlen "Guds øjeæble", den kan du komme til ved at klikke her.

Ud over Israel vil jeg nævne et andet eksempel på hvad jeg tror er Guds løbende engagement i sin skabning: Sl. 139, 13:Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. I hver eneste celle i vores krop har vi et DNA-molekyle, som indeholder al den nødvendige information til at bygge alle de proteiner, som vores krop er bygget af. Ud over den opbygning der foregår inde i livmoderen når et nyt menneske dannes, så gendannes det menneskelige legeme hvert 7. år i et menneskes levetid, så proteinproduktionen skal forløbe absolut fejlfrit.  I dag er videnskaben kommet så langt at vi kender det menneskelige DNA fuldt ud, men den oplagrede information i DNA kan ikke forklare et fosters udvikling fra befrugtet æg til et komplet barn. Det er sådan at så snart et æg bliver befrugtet i livmoderen, så begynder ægget at dele sig og dele sig indtil det lille barn er færdigt til fødsel, og det er informationen i DNA’et, der sørger for at alle de nye celler er som de skal være, men selv om denne proces er fuldt udforsket og forstået,  så er der en anden nødvendig proces, som man ikke forstår eller har nogen forklaring på, og det er det faktum at grupper af celler i processens løb pludselig flytter sig rundt til de rigtige steder og der bliver til arme, ben, fingre og tæer, og i øvrigt alle de indre organer et menneske-legeme består af. Man taler om kropsplaner for mennesker og forskellige dyrearter, men trods megen forskning, så har man ingen anelse om hvad der styrer cellegrupperne hen de rigtige steder. Noget eller nogen må styre det, og personligt tror jeg at salme 139,13 giver forklaringen: Gud er dag ud og dag ind aktivt engageret i hvert enkelt menneskes tilblivelse, og tænk så lige på at millioner af fostre bliver brutalt aflivet sent i graviditeten på den måde at en abortlæge jager en lang tang op i livmoderen og griber fat og river arme og ben af fostret og lægger delene på et bord ved siden af sig for at holde øje med om alle delene er ”afmonteret”. Man kan sige det på den måde at alt imedens Gud er ved at bygge et nyt menneske, så destruerer en læge det værk Gud er i gang med. Er der mon nogen, der har svært ved at forestille sig at det gør Gud rasende? Men i hvert fald, så kan den, der er villig til at se faktuelt på tingene, og lad sig styre af den forstand Gud har udrustet os med, se Guds hånd i skabningen og i verdenshistorien.

Slutbemærkning

Jeg kan ikke slutte artiklen her uden at sige lidt mere om det jeg i indledningen citerede fra Romer-brevet kapitel 9:

  Paulus underviste jo ud fra Det Gamle Testamente, og det han siger om at pottemageren kan lave fornemme kar og kar til dagligt brug af det samme ler er sagt ud fra  det vi læser i Jeremias kapitel 18 om at Gud sendte Jeremias hen til pottemageren, og der forklarede hvordan Gud handler med nationer. Gud bruger nationer som det passer Ham for at opfylde sine planer, men Gud har ikke forudbestemt visse personer til fortabelse og andre til frelse. Enkeltpersoners frelse eller fortabelse afhænger fuldt ud af personens eget valg, og hvordan personen reagerer på det han eller hun kan observere.