Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod,
et lys på min sti.
Jeg har svoret,
og det står jeg ved,
at jeg vil holde dine retfærdige bud.
Jeg har valgt billedteksten fra Salme 119,103-106, som det gennemgående tema her på hjemmesiden for at understrege at det bør være fundamentet for alle kristnes levevis og tænkemåde. Det må være det, der styrer vort liv, og det må være i det lys vi betragter verden omkring os. Jo. Det ER en radikal og umoderne tanke, men hvis Jesus ikke var en løgner, så står vi os bedst ved at tænke således.
PRÆSTERS LØNNINGER
1.Tim. 5,17-18 siger i den danske oversættelse: Ældste, som er gode forstandere, fortjener dobbelt agtelse, særlig de, der slider med forkyndelse og undervisning. For Skriften siger: »Du må ikke binde munden til på en okse, der tærsker,« og: »En arbejder er sin løn værd.
Grundteksten til vers 17 taler dog ikke om agtelse, men om løn (penge), hvilket får det til at passe fint med fortsættelsen: ”Du må ikke binde munden til på en okse, der tærsker,« og: »En arbejder er sin løn værd”.
Grundteksten til 2. Tim. 2,15 siger: "Studér for at vise dig selv godkendt (I Guds øjne), en arbejdsmand, som ikke behøver at skamme sig, som på ret vis udlægger sandhedens ord."
Det er altså præster, der slider hårdt i det med at studere Guds ord for at undervise menigheden, som fortjener løn.
Ud fra dette kan man roligt konkludere at de præster, der ikke slider i det med bibelstudier for derved at være sande hyrder, de fortjener ikke deres løn.
Derudover er det vigtigt at få sagt:
det er ikke tilstrækkeligt at de arbejder hårdt med studierne. De skal samtidig demonstrere kærlighed til sandheden, gør de ikke det går det dem, som Paulus siger i 2. Tess. 2,9 og frem: Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen,
Ikke alene går de selv fortabt hvis de ikke elsker sandheden, nej værre endnu:
De vil i kraft af deres embede sandsynligvis rive andre med sig i faldet.
Det kan godt være at en præst, der forkynder falsk lære når at omvende sig kort før sin død og redder sig selv, men det ændrer ikke det at han måske livet igennem har ledt andre ind på vejen, som fører til fortabelse.
Den gruppe, vi i dag kalder præster beskrives i Bibelen, som hyrder
Tre slags hyrder:
Ifølge Jesus har vi 3 slags hyrder:
1 Gode hyrder
2 Lejesvende
3 Ulve i fåreklæder
Det er nok ikke ulve i fåreklæder, der er i flertal i præstestanden, men derimod lejesvende.
Hvad er forskellen på gode hyrder og lejesvende? Jo. Gode hyrder er der for at tjene Jesus og fårene, Lejesvende er der for at tjene penge. Så en god måde at luge ud i antallet af lejesvende på ville vel være et krav om at præster arbejder ulønnet i x antal år i begyndelsen af deres tjeneste (for et menneske, for hvem præstegerningen er et kald ville dette ikke forekomme helt unaturligt). Man kunne så til gengæld hælpe dem rent økonimisk i deres uddannelsestid.
Det vil nok opfattes som en ret radikal ordning af de fleste, men som tingene er i øjeblikket behøver vi også radikale midler for at få kirken tilbage i Jesu tjeneste.