FORGÆVES DYRKER DE MIG

MONSTRANS

Ca. 1500 år senere kom Jesus så og sagde det samme på en lidt anden måde i Matt. 15,8-9: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.«


Hvis vi dyrker Gud på en måde, som Han ikke bryder sig om, så dyrker vi Ham forgæves, og det forleder os desuden let til at tilbede Satan og hans dæmoner, som er dem, der står bag de ugudelige tilbedelsesmetoder, som Gud hader.


Et nærliggende eksempel herpå er katolikker, der falder på knæ og tilbeder monstranser (se billede), som indeholder en oblat, som præsten har udtalt transsubstantionsordene over, og de beder til Helgener, som de mener er i himlen, så de kan lægge et godt ord ind for dem hos Gud osv. osv.


Et andet eksempel finder vi som ”carpet time”, i hyperkarismatiske kirker, hvilket vil sige at blive slået omkuld og ligge på gulvtæppet i kirken i trance, eller at foretage sig alle mulige ting, der i så høj grad ligner det hinduer oplever når kundalinikraften kommer over dem at det højest sandsynligt er netop det der er på tale. Der findes faktisk kirker, der er så begejstrede over at den slags forefindes hos dem, at de filmer det og lægger det ud på internettet. Jeg har lavet et sammenklip af nogle af disse, og resultatet(som er bedst at se i fuldskærmsvisning) kan du se ved at klikke her.


Enhver form for gudsdyrkelse, som vi ikke får klart undervist i Bibelen, skal vi holde os ude af, for Gud lader sig ikke spotte, Vi læser jo i Gal. 6,7-9: Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.  Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op.

Det, der ikke er af Guds ånd er enten kødeligt, eller dæmonisk.


Lakmusprøven på om vi sår i Guds ånd eller om vi sår i noget andet er ikke om det føles godt. Nej prøven er: Er det i fuld overensstemmelse med det Gud har anvist  i sit ord?


Eftertanke

Jeg har her i artiklen  peget på nogle grelle tilfælde af overbygninger til Guds ord. Ting, som de fleste med bare et minimum af kendskab til Guds ord vil være enige med mig i ikke hører hjemme i kristne sammenhænge, men den uhyggelige virkelighed er at det vil være en stor udfordring at finde en menighed, hvor der ikke findes en eller anden tradition eller praksis, som har sneget sig ind, der ikke har rod i den sunde lære, og som derfor er menneskebud.

Derfor vil jeg udfordre enhver til at ransage sig selv og spørge: Elsker Jeg Jesus nok til at sige fra overfor de ting i min menighed, som ikke alene udspringer af Jesu lære. Er jeg villig til at være lydig imod opfordringen i Judas brev, og kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige? Bemærk hvad  Judas (Jesu kødelige bror) siger: én gang for alle er overdraget de hellige! Een gang for alle betyder: det originale oprindelige budskab står fast og må ikke modificeres.



FORGÆVES DYRKER DE MIG

I der har fulgt mine skriverier har før hørt mig sige det jeg nu vil sige, men har man noget vigtigt at sige, så kan det være en god ide at forklare det på forskellige måder, så her er så det jeg har på hjerte i dag:


Vi læser i 5. Mos. 12, 2-7: I skal ødelægge alle de steder, hvor de folk, I fordriver, har dyrket deres guder, på de høje bjerge, på bakkerne og under alle grønne træer.  I skal rive deres altre ned og knuse deres stenstøtter, deres Ashera-pæle skal I brænde, og deres gudebilleder skal I hugge om; I skal udslette deres navn fra de steder.  For på den måde må I ikke dyrke Herren jeres Gud.  Nej, I skal søge til det sted, Herren jeres Gud udvælger blandt alle jeres stammer til at sætte sit navn på, så det kan bo der. Dér skal du komme, og derhen skal I bringe jeres brændofre og slagtofre, jeres tiender og afgifter, jeres løfteofre og frivilligofre og det førstefødte af jeres køer og får.  Så skal I holde måltid dér for Herren jeres Guds ansigt, og I skal sammen med jeres familier glæde jer over alt, hvad I har erhvervet, det Herren din Gud har velsignet dig med.