JAMEN HAN ER SÅ RAR

JAMEN HAN ER SÅ RAR!

Jeg kender et ældre ægtepar, hvor manden er pastor emeritus, og de er begge overbeviste om at katolicisme er sand kristendom.

De baserer ikke den opfattelse på et studie af den katolske lære, sat i forhold til Guds ord, nej de baserer det på at de har nogle katolske venner, som er ”sådan nogle rare mennesker”. Når jeg så oplyser dem lidt om hvad katolsk teologi siger (som at den, der hævder at Jesu lidelse på korset er tilstrækkelig til at frelse et menneske har begået en dødssynd, som der ikke findes tilgivelse for, så paven er nød til at bruge sin magt til at udelukke ham fra himlen. En dødssynd kan dog tilgives, hvis synderen skrifter denne synd for en katolsk præst på askeonsdag, og er han for eksempel sømand og umuligt kan møde op i skriftestolen askeonsdag, så kan han klare det ved at bære en Maria-amulet). Selv sådanne oplysninger kan ikke rokke dem i deres tillid til det katolske, for deres katolske venner er jo sådan nogle dejlige mennesker.


Kan man forkynde en hvilken som helst lære om Jesus, og så blive erklæret OK. af Gud, hvis man bare er rar?

  Nej så absolut ikke! Præsten Eli var uhyre rar, han var så rar at han ikke ville irettesætte sine 2 drenge efter Guds anvisninger. Det førte til at Gud dræbte både drengene og Eli. Du kan læse om det i 1. Sam. Kapitel 4.


Jamen siger du: Det eneste der kræves af os er tro!

Du har ret i at det er troen på den sande Jesus, der er grundlaget for at vi får tilskrevet Jesu retfærdighed, som vil give adgang til Guds evige rige, men troen skal være sand, og sand tro har nogle kendetegn, som er beskrevet rundt om i Bibelen, og ser man ikke disse kendetegn i sit liv, så er det på tide at følge denne opfordring fra 2. Kor. 13,5: Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.

Det er nu engang sådan at det hebræiske ord for tro beskriver en tro, som fører til handling, og Jesus siger ”den, der holder ud til enden skal frelses”. Det at holde ud er en slags handling, og der findes flere former for handling:


Én form for handling 

er gode gerninger (ikke lovgerninger). Det er udtrykt således i Jak. 2,  14-17Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?  Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så?  Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.

Eller for eksempel i Matt. 5, 16:  Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.


En anden form for handling 

er at forsvare den sunde lære, som jo er beskrivelsen af den sande Jesus.

Det opfordrer Judas til i sit brev med disse ord: Mine kære, mens jeg nu er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, har jeg anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige.

En indirekte opfordring til at kæmpe for sund lære er disse stærke ord imod vranglære i galaterbrevet: Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.

Grundteksten siger faktisk at den falske forkynder skal bandlyses (udelukkes fra frelsen).


Vi kan altså roligt konkludere at uanset hvor rart et menneske er, så er han ikke en kristen, hvis han holder sig til en falsk lære.