DEN LILLE BIBEL

DEN LILLE BIBEL?

Jesus siger således i Joh. 3,16:For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Dette skriftsted Kaldes populært for DEN LILLE BIBEL.

 

Jeg var i mange år med i gideonitarbejdet, som har det formål at dele Bibler ud (tresprogede Bibler på hotelværelser, og nye testamenter til skolebørn). Siden arbejdet blev grundlagt i 1909, har man uddelt mere end 2 milliarder Bibler og bibeldele.

I de nye testamenter vi uddelte til så vidt muligt alle 5. klasse børn i Danske skoler var den såkaldt lille bibel af hensyn til immigrantbørn oversat til flere sprog. Det var i og for sig en fin ting, men der var også en fare i det, for blæser man én bibelsk sandhed op til at være hele sandheden, så bliver denne sandhed til en løgn.

 Man bliver ikke frelst ved bare rent intellektuelt  at tro på Jesus. Frelse kræver omvendelse og efterfølgelse [at vende om (bort fra) fra det syndige liv man lever, om til eferfølgelse af  Jesus). Lidt længere henne i kapitel 3 siger Jesus således i vers 36: Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham. En tro, der ikke fører til lydighed, frelser ikke!


Matt. 28,18-20:Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden.   Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,   og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.

Efter omvendelse  skal de altså oplæres til at holde alt det Jesus har befalet!!


At holde alt det Jesus har lært os har 2 sider:

En åndelig/teologisk altså en ”lodret” side (forholdet til Gud),

og en ”vandret” side (hvordan behandler jeg mine medmennesker?)

 

Det lodrette: Jeg tilstræber til enhver tid at holde mig til det, Paulus kalder den sunde lære, som er den bibelske definition af Jesus Kristus.


Det vandrette: Jeg skal som kristen behandle andre mennesker på en måde, som får dem til at prise Gud ifølge Matt. 5,14-16: I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.  Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.  Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Og Jesus sagde således i Matt. 5,40-42:vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen.   Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham.   Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.


 

Matt. 4,19-22: Han sagde til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.«  De lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik videre, så han to andre brødre, Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes, i båden sammen med deres far Zebedæus i færd med at ordne deres garn. Han kaldte på dem, og de forlod straks båden og deres far og fulgte ham.


Matt. 9,9:Og da Jesus gik videre derfra, så han en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.


De blev ikke bare Jesu efterfølgere i teorien (filosofisk), nej de slap alt de havde i hænderne og fulgte Ham på Hans videre vandring og blev fysisk involveret i Hans gerning. De blev Jesu Kristi tjenere. (faktisk frivillige slaver af Jesus ifølge grundteksten til 1. Kor. 4,1)



Luk. 9,59-62:Og Jesus sagde til en anden: »Følg mig!« Men han svarede: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.«  Men Jesus sagde til ham:

»Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.« Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.«  Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.

«Den, der kommer til tro på Jesus og stadig er mere optaget af familie, venner, arbejde og forretning end af at leve det kristne liv ud i praksis er ikke egnet til Guds rige!


Det vil jeg understrege med et par eksempler fra Guds ord:

1. Kor. 3,11-14:For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.


Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm,   skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er.  Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn,  men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.


Det Paulus fokuserer på her er ikke alene frelsen, men den løn, som den frelste vil få ”udbetalt” i Himlen eller tusindårsriget

 

Jak. 2, 14-26:Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?  Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød,  og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så?  Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.  Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver.  Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar?  Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret?  Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen.  Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven.  I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene.  Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej?  For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

 

En tro, der ikke fører til et liv, som efterligner det liv Jesus levede, er en død tro, og det er jo et godt spørgsmål om en død tro kan frelse et menneske?

Det er ikke bare mig, der spørger således. Jakob

Jesu halvbror (de havde samme mor, men Gud var Jesu far, og Josef var Jakobs far)

var inspireret af Guds ånd til at skrive det han skrev, og han sætter faktisk spørgsmålstegn ved det!


Efterskrift

Jesus  siger i Matt. 25,31-46:  

Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre.   Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig,og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig,  jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj?  Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?   Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.  Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.  For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke,  jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.  Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig?  Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig!  Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«

 

Bemærk at selv om Bibelens overordnede budskab er at frelse er ved tro, og ikke ved gerninger, så siger Jesus intet om tro her hvor Han forklarer hvordan Han vil dømme mennesker. Det ser jeg som en bekræftelse af det Jakob siger at menneskers gerninger viser om deres tro er levende eller død. Jesus bedømmer altså menneskers tro på deres handlingsmønster! Det tror jeg faktisk er en vigtig ting at have med i bedømmelsen af sit eget gudsforhold. En levende tro har to sider:


  1. Uforbeholden tro på at Bibelen på grundteksterne er Guds ord, som den eneste rettesnor for liv og tro.

  2. En livsstil, der fører til at andre mennesker priser Gud for det de ser i vedkommende (ikke priser vedkommende selv, men Gud).