Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Jeg har svoret, og det står jeg ved at jeg vil holde dine retfærdige bud.
Jeg har valgt billedteksten fra Salme 119,103-106, som det gennemgående tema her på hjemmesiden for at understrege at det bør være fundamentet for alle kristnes levevis og tænkemåde. Det må være det, der styrer vort liv, og det må være i det lys vi betragter verden omkring os. Jo. Det ER en radikal og umoderne tanke, men hvis Jesus ikke var en løgner,
så står vi os bedst ved at tænke således.
HVAD ER FRELSENDE TRO/SAND KRISTENDOM?
Vi læser således i Johs. 3,16:For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Betyder det så at man bliver frelst bare man tror at Jesus rent faktisk eksisterede, og vandrede iblandt os, og så tror på ”det glade budskab” som mange kalder det, altså at Jesus med sit eget blod betalte for al synd. Er det en sådan tro Jesus hentyder til i Johs. 3,16? Her skal vi huske hvad Johannesevangeliet indledes med i Johs. 1,1-4: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
Og videre i Johs. 1,9-16: Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde;
Jesus er altså Guds ord, som blev menneske og levede iblandt os, så at tro Jesus er at tro Guds ord, og ud over i Jesus er Guds ord åbenbaret i de bibelske grundskrifter, så det Jesus mente med at tro på Ham til frelse er at tro på Guds ord, så egentlig kunne nærværende artikel slutte her med at konstatere at frelsende tro er at have en uforbeholden tro på Guds ord, som det er givet os i Bibelens grundskrifter, men så er det jo at vi læser i Salme 119,160:Summen af dine ord er sandhed, og alle dine retfærdige bud gælder i evighed. Hvis vi skal forstå det Bibelen (Guds ord) siger om et bestemt emne ret, så skal vi altså se på alt det Bibelen siger om dette emne, og først når vi er nået frem til en forståelse, som harmonerer alt det Bibelen siger om emnet, har vi forstået det ret. Derfor vil jeg ikke slutte her men dykke ned i hvad Bibelen all round siger om frelsende tro.:
Vi kan læse i Johs. 20,31:Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.
Men er det at tro at Jesus er Kristus (Messias) i sig selv tilstrækkeligt til at blive frelst? Alt hvad Bibelen siger er sandt, men gør man ét skriftsted (én sandhed) til hele sandheden, så bliver denne sandhed til en usandhed, for Salme 119 vers 160 fortæller os at summen af Guds ord er sandhed. Det betyder at hvis vi vil vide med bestemthed hvad Gud mener om et bestemt emne, så må vi kigge på alt det Han siger om dette emne, og finde frem til en forståelse, der på en gang harmonerer med alt det Guds ord siger om det emne. Så jeg vil som lovet efterfølgende prøve at dykke lidt ned i det Guds ord siger om frelsende tro, og jeg beder så om overbærenhed med at jeg sikkert kommer til at gentage mig selv lidt:
Om Jesus siges der således i
Johs. 1,1-2: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Og yderligere henne (i vers 14) læser vi: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
Jesus er altså Guds ord og derfor er det at tro på Jesus det samme som at tro Guds ord (tro det Gud siger), og da Bibelen er Guds ord, (sådan som den er givet os på grundteksterne), så er Bibelen på grundteksterne faktisk Jesus på skrift.
Alle kender det, der ofte bliver kaldt den lille Bibel: Johs. 3,16:For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Men hvad menes der så med at tro på Ham?
Menneskehedens historie begyndte således i
1. Mos. 2,7:Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
Denne beskrivelse er den faktuelle beskrivelse af skabelsen af mennesket (hvordan det gik til), Men Bibelen giver også en teologisk forklaring. Den finder vi i 1. Mos. 1,27:Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.
Her får vi at vide at vi er skabt i Guds billede! Gud ønskede nogen, der ligner Ham selv at have fællesskab med, men Han kopierede ikke sig selv således at vi er overnaturlige og almægtige, som Han er, men vi ligner Ham på den måde at vi som Han består af ånd, sjæl (personlighed) og legeme, og de fleste af os (tror jeg godt jeg kan sige), vi ønsker et samfund, som er defineret ved retfærdighed og sandhed. Men Satan nøjedes ikke med kun at lokke Adam og Eva til at tro hans løgne om at gøre sig selv til deres egen gud med ret til at afgøre, hvad der er ondt eller godt. Nej han arbejder videre med at forføre alle deres efterkommere. Verdenshistorien viser os et hav af eksempler på personer og samfund, der har ladet sig lokke til at tro hans løgne med ufattelig lidelse og ondskab til følge. I dag, hvor verden på grund af moderne teknik er blevet så "lille" og overskuelig, så ser vi denne ondskab blomstre som aldrig før, men det jeg vil frem til at sige er at Gud og Adam og Eva vandrede sammen i Edens have , som i et harmonisk trekløver, med et personligt tillidsfuldt forhold til hinanden, og død og mistillid optrådte for første gang i verdenshistorien, som et resultat af at Adam og Eva valgte at stole mere på løgnerens (Satans) ord end på Guds ord, men Gud havde allerede en plan for at besejre døden, og den viser Han os med sine ord til Satan i 1. Mos. 3,14:Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.« Kvinden, som Gud her taler om er Guds kvinde (Israel/jøderne). Kvindens afkom er Jesus, som er Gud selv i menneskeskikkelse. Vi kan altså konstatere at Gud ikke nøjedes med at vandre sammen med sin skabning i begyndelsen i Edens have medens de endnu var uskyldige og syndfri.
De mistede deres uskyldighed og syndfrihed derved at de troede Satan frem for Gud.
At synd udspringer af stolthed (hovmodighed) kan vi læse i Es. Kap. 28 hvor Satan bliver omtalt, som Tyrus' konge, her fortælles at det der ledte til Satans oprør imod Gud var hans hovmod over sin egen skønhed og styrke (Satan er det stærkeste væsen Gud har skabt uden fuldstændig at kopiere sig selv), og den måde Satan lokkede Eva på var ved at friste hende med stolthed (du vil blive som Gud selv til at afgøre, hvad der er godt og ondt), så stolthed er grundsynden, som al synd udspringer fra, Adam og Evas valg at tro Satan førte til død ufrihed og lidelse for dem selv og alle deres efterkommere, som valgte at følge i deres fodspor, hvilket verdenshistorien jo tydeligt beretter, og nu hvor vi er tæt på enden (dommen) er det tydeligere end nogen sinde før.
Gud vandrede og talte ikke bare sammen med sin skabning i Edens have, nej Han valgte at vandre sammen med (iblandt) sin skabning en gang igen i form af Jesus (Guds ord i menneskeskikkelse), og alle, der i modsætning til hvad Adam og Eva gjorde vælger at tro Hans ord og så vende ryggen til det liv de hidtil har levet (omvender sig), de bliver ”taget til nåde” og født på ny åndeligt set, og vender så åndeligt set tilbage til den tilstand Adam og Eva var i før syndefaldet, men Gud siger at syndens løn er død, og at synd ikke forbliver ustraffet, og Gud kan jo ikke opnå evig fællesskab med folk, der har syndet, hvis Han, som den retfærdige dommer Han er, dømmer dem til evig død på grund af deres synd, Guds geniale løsning på det problem er at Han faktisk allerede har straffet al synd derved at Han blev menneske, og tog al menneskehedens synd på sig,
og selv udholdt straffen for alles synd.
2. Kor. 5, 21siger: Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.
Bibelen bruger så et regnskabsudtryk, og siger at vores synd blev tilregnet Jesu, der tog straffen på synderes vegne så Gud kan tilregne os Jesu retfærdighed, når vi vælger at tro Hans ord. Altså med få ord: Adam og Eva mistede deres uskyldighed og retfærdighed da de valgte at tro løgneren (Satan) og Gud kan give denne tabte uskyldighed og retfærdighed tilbage til dem, der vælger at vende løgnen og synden ryggen og følge Jesus i tro og tillid til Guds åbenbarede ord, I det øjeblik en person gør det, er han gået over fra døden til livet, men der er lige et men, som vi ikke kan se bort fra: Jesus siger flere steder: "den, der holder ud til enden, skal frelses!" Satan giver aldrig op. Han vil konstant angribe den troende og lokke ham, som han lokkede Eva, eller som Paulus advarer i 2. Kor. 11, 3-4:jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.
I Mexico citys telefonbog findes der tusinder som hedder Jesus, og i det kirkelige landskab forkyndes der masser af forskellige udgaver af Jesus, som er anderledes end den Jesus Guds ord forkynder, men det er nu kun den Jesus, der er defineret af det Paulus kalder den sunde lære, der med rette kan sige: ”Ingen kommer til Faderen uden ved mig”. Og ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«
KONKLUSION:
Frelsende tro består i at være fuldt overgivet til Guds ord! Og der er det vigtigt at sige at man kan godt være fuldt overgivet til Guds ord uden fuldt ud at forstå hver enkelt detalje i Bibelens budskab, Men den der er født på ny og er sandhedselskende og af et ærligt hjerte er overgivet til Guds ord, har fået Helligånden (sandhedens ånd) som pant!
2. Kor. 1,21-21:den, som knytter både os og jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, der også beseglede os og gav os Ånden som pant i vore hjerter.
og vil derfor altid af ånden blive advaret, når falske forkyndere lokker vedkommende til at følge en anderledes Jesus, så sådan et menneske vil ikke blive vildledt hvis vedkommende har bevaret kærligheden til sandheden, og har det mod en sådan kærlighed giver. På en måde er den største fare for et troende menneske politisk korrekthed, eller det at være mere optaget at behage mennesker, end af at tale sandhed ind i de situationer man kommer til at stå i.
Man forsøger at bilde kristne ind at deres største pligt, som kristne, er at være søde og rare, men Jesus prioriterede altid sandhed over det at være sød og rar. Sand kærlighed får vi at vide hvad er i 1. Joh. 2,5:Den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.
Kærlighed består altså ikke i at tale folk efter munden, men i at stå fast på Guds ord, og af al kraft og evne at forsvare Guds ord, og så det at undervise folk i det.
FRELSENDE TRO ER ALTSÅ AT TRO PÅ, OG AT VÆRE TRO IMOD DET GUD SIGER!!
Jeg skammer mig ikke ved evangeliet!
Jeg kan ikke helt slutte denne artikel uden lige at nævne Rom. 1,16: jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror,
Og så også det Jesus siger i Luk. 9,16:den, der skammer sig ved mig og mine ord, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed.
Selv en sand troende kan nu godt være lidt forknyt ved tanken om at blive hånet eller forfulgt, men vedkommende vil nu altid have et ønske om at fortælle andre om Jesus (Guds ord), og selv den, der virker som en forskræmt lille mus, vil på et eller andet tidspunkt ende, med at vidne om Jesus, hvis vedkommende altså i sandhed elsker, og har forstået hvad Jesus har gjort for vedkommende.
EFTERTANKE:
Jeg har jo allerede skrevet en konklusion, men man har heldigvis lov til at blive klogere, så selv om jeg ikke har ændret mening, og stadig står helt bag det jeg har skrevet ovenfor så har jeg her et stykke tid efter at jeg skrev artiklen en tilføjelse. Og denne tilføjelse har jeg udformet i form af endnu en artikel med titlen ”nøglerne til himmeriget” som du kan komme direkte til ved at klikke her.
.