HVAD ER FRELSENDE TRO

HVAD ER FRELSENDE TRO?

Guds ord hvilket jo er et sundhedstegn for Gud ønsker menigheder, der er solidt forankrede i Hans ord, hvilket er det stærkeste forsvar imod Djævelens snigende angreb der findes. Derfor sagde Gud til Israel (og os) i Hos. 4,6: det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab. Fordi du har forkastet kundskaben, forkaster jeg dig som min præst; fordi du glemmer din Guds belæring,
glemmer jeg også dine sønner.

Kærlighed til Jesus er kærlighed til Guds ord, og det/den man elsker vil man gerne bruge tid på/sammen med. Gud kigger ikke på din forstand for at bedømme din tro, nej Han kigger på dit hjerte, og det Han leder efter er om du af hjertet ønsker at være grundfæstet i sandheden. Han ser ikke efter om du har gennemskuet hver enkelt detalje i Bibelens budskab, men om du har en længsel efter helt at forstå det Han siger, og har du det, så har Han givet følgende løfte i Jak. 1,5-6: Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den.  Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden.

Hvis du synes Guds ord er svær at forstå, så læs det alligevel og bed samtidig Gud om hjælp til at forstå det du læser, og så vil Han rundhåndet og uden bebrejdelser give dig visdom, indsigt  og klarsyn, og det vil Han gøre uanset hvilke IQ du har eller hvilket   uddannelsesniveau du har opnået, det eneste du egentlig behøver er at du skal være i stand til at læse det sprog du kan få fat i en Bibel på, selv om ikke alle Bibeloversættelser er lige gode. Gud er stor nok til at vise dig sandheden selv igennem en uperfekt bibeloversættelse.

I det hele taget: Hvordan kan man påstå at tro på Jesus, som siger ”Den der holder fast ved mit ord skal i al evighed ikke se døden” og så have et overfladisk forhold til Hans ord? Som jo ikke bare er de ord Han er citeret for at have sagt medens Han vandrede iblandt os, men som er Bibelen fra 1. Mosebog kapitel 1 vers 1 til Johannes Åbenbaringen kapitel 22, vers 21.

Enhver, der ved tro og omvendelse  har fået Helligånden som pant, og som i tro læser Bibelen i søgen efter visdom vil (det lover Gud), få visdom til at forstå hvem der forkynder falsk lære, og hvem der forkynder sand lære, så en sådan person vil kunne bedømme ret og se hvad der er sandt, og hvad der er løgn. Altså hvad der er af Gud, og hvad der er af Satan.



Artiklen her er allerede ved at være ret lang, men jeg bliver nødt til lige at påpege endnu en ting, som understreger vigtigheden at tage Gud på ordet, nemlig  Abrahams tro: Gal. 3,6: Det er som med Abraham: »Han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.«

Gud sagde en gang til Abraham: Jeg vil gøre dig far til mange folkeslag. Hvis du kan tælle stjernerne, så vil du også kunne tælle dine efterkommere. Men da hans kone Sara var blevet 100 år gammel, og han selv var en gammel mand havde de endnu ikke fået børn, og  i hvert fald Sara troede ikke længere på Guds løfte om at de to skulle få efterkommere, så hun lokkede Abraham til at få et barn med hendes tjenestepige. Det blev til sønnen Ismael, og Abraham foreslog Gud at Ismael så kunne blive den igennem hvem han skulle blive far til et stort folk, men Gud svarede ”nej Sara skal føde jer en søn” (Isak),  ”han er den, der skal blive far til et stort folk (jøderne), som jeg vil velsigne verden igennem” (derved at Jesus er jøde og efterkommer efter Isak). Men så satte Gud Abrahams tro på prøve, og brugte denne prøve, til at være et billede på noget Gud senere ville gøre imod sig selv:

Gud sagde til Abraham i 1. Mos. 22,2: »Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.«

Morija-landet er det sted, hvor Jerusalem ligger, og der er god grund til at antage at det bjerg hvor Abraham skulle ofre Isak er det sted der senere kom til at hedde Golgata,  hvor Jesus blev korsfæstet for derefter at opholde sig 3 dage i dødsriget inden sin genopstandelse. Det tog Abraham 3 dage at vandre til det bjerg Gud anviste ham, så på en måde måtte Abraham leve i 3 dage med tanken om at Isak var død, som et billede på at Gud måtte se sin søn i dødsriget i 3 dage.  Abraham tvivlede dog ikke på Guds løfte om at Han igennem Isak ville gøre Abraham til far for et stort folk, hvorigennem han ville blive en velsignelse for nationerne. Det kan vi se af hvad der skete, da Isak og Abraham og medhjælperne nåede frem i nærheden af  bjerget  hvor Isak skulle ofres. 1. Mos. 4-5:To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne,  og han sagde til karlene: »Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer.«

Abraham troede at Gud ville vække Isak til live efter ofringen. Derfor kunne han sige til karlene: ”Vi kommer tilbage til jer” Denne absolutte tillid til det Gud havde sagt blev regnet ham til retfærdighed, og det er sådan en tillid til Guds ord Jesus havde i tankerne i det Han sagde i Johs. 3,16! Det er altså tillid til Guds ord, der frelser, og selv om Jesu stedfortrædende død på korset, hvor Han betalte syndens pris  er årsag til at Gud  kan give os Jesu retfærdighed i bytte for at vi giver Ham vores synd, så er tro på at Jesus døde og opstod for at frelse os ikke i sig selv en frelsende tro. Der er rigeligt med eksempler på menigheder og præster, der tror og prædiker dette, men som fuldstændig og aldeles forvrænger store dele af Guds ord, som det er givet os i Bibelens grundtekster. Til sådanne folk er det at Jesus siger i Matt. 7,21: Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.



Jesus siger i John. 16, 8-9 sådan om talsmanden (Helligånden): når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.  Om synd: at de ikke tror på mig; (Understreg-ningen er min)

Når jeg spørger et menneske: ”hvorfor tror du ikke på mig?” så mener ikke "hvorfor tror du ikke på at jeg findes" nej jeg jeg mener "hvorfor tror du ikke på det jeg siger?" Og det er egentlig det synd er: At sætte spørgsmålstegn ved det Gud siger i sit ord!

Frelsende tro er ikke bare en intellektuel accept af at Jesus døde en stedfortrædende død i vores sted for senere at genopstå fra de døde. Det tror katolikker også, men de er ikke bibeltro kristne, for de tror at de bliver frelst ved hjælp af sakramenter og bodsgerninger, og de har lagt megen menneskelære (skriftet magistrarium) oven i Guds ord. De hævder at paverne er ufejlbarlige når de udtaler sig om læremæssige ting, så hvis der er uoverensstemmelse imellem magistrarium og Bibelen, så er det magistrarium, der egentlig er Guds ord. Sådan siger de, men nej det Gud spejder efter er om vi sætter lid til Hans ord, hele Hans ord og Hans ord alene! Derfor siger Jesus i Johs. 14, 23-24: "Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig."

Og Jesus siger yderligere i Johs. 8,51:

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«

 Siger jeg at man skal være højt uddannet teolog med en fejlfri dybdegående forståelse af alle detaljer i Guds ord (Bibelen) for at blive frelst? Nej jeg siger bare at frelse forudsætter at man aldrig nogensinde siger til sig selv eller til andre, som slangen (djævelen) Sagde til Eva: ” Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?” Den fysiske frugt på kundskabens træ er et billede på vildledende åndelig føde, som tiltaler menneskers stolthed og iboende ønske om at være sin egen herre og gud.

Vi læser i 2. Kor. 5,4 - 5: mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet. Og den, som har sat os i stand til det, er Gud, der gav os Ånden som pant.

Den, der er født af Gud har altså fået Helligånden (sandhedens ånd, som minder os om alt hvad Jesus lærte), og Helligånden vil med sikkerhed advare det menneske Han bor i, når vedkom-mende bliver udsat for vildledende tale (usund åndelig føde) Det kræver ikke en høj teologisk uddannelse, det kræver bare villighed til at høre efter når Helligånden advarer, og så at reagere på advarslen.


Det hebræiske ord for tro

beskriver en tro, der fører til handling

 Vi kommer ikke uden om  til slut også at tale lidt om, hvad en frelsende tro gør ved et menneske, og hvilken indflydelse den har på vedkommendes livsførelse: Det hebræiske ord for tro betegner som nævnt en tro, der fører til handling.

Det er sikkert forklaringen på at Jesus siger i Matt. 7,16-17: På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter.

Hvis man kommer til et træ, der bærer appelsiner, så vil man jo ikke konkludere at det er et æbletræ, og et menneske, der lever et liv og taler på en måde, der bringer ære til Gud, er højest sandsynligt en genfødt Jesu discipel, hvorimod den, der lever et liv, og taler på en måde der vanærer Gud højest sandsynligt ikke er en genfødt Jesu discipel der elsker Guds ord. og som derfor er Jesu medarving til Guds rige. Jesus siger jo i Matt. 5,16:Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Alle, som kender Bibelen bare en lille smugle, ved at intet menneske bliver frelst af gerninger! Alligevel siger Jesus i Matt. 25, 31-46:Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.« Jesus siger ikke her at mennesker bliver frelst fordi de gør barmhjertighedsgerninger, nej Han fortæller at man kan se hvilken slags ”træer” de er ud fra deres handlemåde (deres frugter). Er de gode sande kristne, eller er de  kulturkristne eller religiøse kristne, der bare siger Herre Herre til Jesus?

Erik Metaxas gav på et tidspunkt en god undervisning om netop den side af det kristne budskab. Den undervisning

kan du se  ved at klikke her.

Helt til slut vil jeg vende tilbage til det skriftsted jeg indledte artiklen her med: Enhver, som tror, at Jesus er Kristus (Messias), er født af Gud. Er alt det jeg har sagt derefter i modstrid med dette ord, nej for dette det ord er en del af Guds ord og at tro dette hører med til at tro Gud på ordet. Det jeg bare vil sige er at vi  må ikke nøjes med at udvælge visse skriftsteder, som kildrere vores ører og så bygge vores gudsforhold på disse alene. Gud har virkelig meget at sige os for  selv om Han ønsker at alle skal frelses, så har Han løbende forskellige opgaver, som Han vælger  at bruge mennesker til at løse, og der spejder Han jo efter nogle med de rigtige evner og talenter og den rigtige personlighed til opgaven, og når så disse personer tager imod kaldet så er de ikke dårligt nok  kommet i gang med opgaven endnu. De skal igennem en helliggørelsesproces, som dels består i at Gud opdrager dem ved at kaste dem ud i en række situationer, som kræver tro af dem for at komme igennem, og summen af alle disse situationer, hvor de erfarer at Guds ord i sin helhed giver dem styrken til at komme igennem, og at tilliden til Guds ord belønner Gud ved at række dem en hjælpende hånd hver gang de føler, at nu går den ikke længere. Den proces er det Bibelen kalder helliggørelse (opdragelse), Der er inkluderet i den proces, som Jesus kalder at gøre dem til mine disciple) og det er endnu et argument for at frelsende tro er at tro Jesus på ordet (at tro det Han siger)

Vi kan læse i 1. johs. 5,1:Enhver, som tror, at Jesus er Kristus (Messias), er født af Gud

og er dermed frelst. 

Det er jo sandt, for alt hvad Bibelen siger er sandt, men hvis man gør én sandhed til hele sandheden, så bliver den sandhed til en usandhed. Vi må have det hele med, for at få en ret forståelse, og Johannesevangeliet indledes med at sige således om Jesus: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Jesus er altså Guds ord, og Jesus siger så i Johannesevangeliet 8, 51:Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«

Det at holde fast ved Jesu ord er det samme som at tage den bibelske åbenbaring alvorligt, og det vil jeg gerne efterfølgende uddybe:

Gud sagde til den første Adam at han ville dø hvis han spiste af træets frugt. Alligevel gjorde han det og  døde (og alle hans efterkommere med ham). Da alle døde på grund af denne enes uretfærdighed, så kan alle få livet på grund af ét menneskes (Kristi) retfærdighed. Det ser vi af Rom. 5,15: men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus.

Gud har altså besluttet at den, der tror på Ham bliver frelst fordi han i modsætning til den første Adam har en uforbeholden tro på Gud. Det blev for eksempel regnet Abraham til retfærdighed at han troede Gud.

Jesus er Guds ord inkarneret (i menneskelig skikkelse), så at tro på Jesus er det samme, som at tro Gud på ordet (altså at tro det Gud siger), og at gøre det, fører til retfærdiggørelse.  Jesus forklarede Nikodemus at man bliver frelst ved tro på Jesus.

Og Han sagde så videre til Nikodemus i Joh. 3,14: Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes,

 

Guds straf over de ulydige israelitter i ørkenen var at sende giftslange ind iblandt dem,  men som et billede på frelse ved tro på Jesus, så gav Han dem en måde at redde livet på for dem, der var blevet bidt af en slange: en slange lavet af kobber blev sat op på en træstang, og den, der blev bidt af en slange skulle blot se på kobberslangen for at overleve biddet, men det var selvfølgelig en tro på Guds løfte, der fik folk til at se på slangen, og det var jo egentligt ret specielt at man skulle se på en slangefigur for at blive frelst fra et slangebid, men det er i sig selv et billede på at vi skal tro på at Jesus blev  hængt op på et trækors, og gjort til synd, som er det vi bliver renset for ved at tro på Jesus.

Jesus var endnu ikke korsfæstet på det tidspunkt da Han talte med Nikodemus og der blev da heller ikke sagt til Nikodemus at han blot skulle tro på Jesu død og opstandelse for at blive frelst. Nej det, der kræves for at blive født på ny (blive retfærdiggjort) er at tro på Jesus i Hans egenskab af at være Guds ord (hele Guds ord). Mange ønsker at indsnævre frelsende tro til det at tro at Jesus døde og opstod for os syndere, men det er en menneskeskabt indskrænkning af frelsesbudskabet.


 NB: Jeg siger ikke at korset er ligegyldigt!!

Jeg ved at nogle nu vil anklage mig for at nedtone korsets betydning, men nej tværtimod: Korset er absolut nødvendigt for frelse!

Hvorfor det?

Jo Rom. 6,23 siger: For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.


  Synder et menneske bare én gang i sit liv, og det gør alle, så er han uretfærdig og så står han til evig død og fortabelse, og kun en retfærdigs død kan betale hans skyld.

Jesus døde for os alle, så det gælder at enhver, der tror på Guds ord (Jesus) derved dør og opstår sammen med Ham ( det er det dåben symboliserer! Den der åndeligt  er afgået ved døden ved troen på Jesus bliver symbolsk begravet, når han i dåben dukkes under vandet, og han genopstår symbolsk, når han kommer op af vandet).


  Så korset ER Guds kraft til frelse, men stadig: Bibelen siger intet sted at vi frelses alene ved at tro at Jesus døde og opstod for os, nej, vi må tro på ”hele pakken”  (gør vi ikke det, tror vi på en anderledes Jesus, som Paulus advarer om i  2 Kor. 11,4: I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.


Vi må sikre os at vi tror på alt hvad Jesus står for, og kun det (hele Bibelen fra første sætning i 1. Mosebog Til sidste sætning i Åb. 22), og vi må ikke tillade at mennesketanker sniger sig ind og forurener Guds ord, eller som Paulus udtrykker det i Kol. 2,8: ”se til at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus”.


 

Derfor lyder det som noget af det første i Bibelen i 5. Mos. 13, 1:Alt det, jeg befaler jer, skal I omhyggeligt gøre. Du må ikke føje noget til og heller ikke trække noget fra.

Og lidt længere fremme i vers 2-4:

Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel,  og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,«  da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl.

Og i vers 5-6:  

Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved. Men den profet eller den, der har drømmesyner, skal lide døden, for han har prædiket frafald fra Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten og udfriede dig af trællehuset. Han har villet lede dig bort fra den vej, som Herren din Gud har befalet dig at vandre ad. Du skal udrydde det onde af din midte.

Og så videre i vers 7-12: Hvis din bror eller din søn eller datter eller din kone, som du elsker, eller din nærmeste ven i hemmelighed prøver at lokke dig og sige: »Lad os gå hen og dyrke andre guder,« guder som hverken du eller dine fædre har kendt,  men som dyrkes af de folk, som bor rundt omkring jer, enten nærved eller langt borte, over hele jorden,  da skal du ikke give efter for ham og ikke lytte til ham. Vis ham ingen barmhjertighed, og skån ham ikke, dæk ikke over ham,  men slå ham ihjel! Du skal være den første, der løfter hånden mod ham, når han skal dræbes; derefter skal resten af folket løfte hånden.  Du skal stene ham til døde, for han har forsøgt at lede dig bort fra Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.  Hele Israel skal høre om det og blive bange, og man skal ikke mere begå så ond en handling hos dig.

Her bliver vi med meget stærke ord advaret imod at dyrke andre guder end Bibelens Gud (afguder), og en anderledes Jesus, end den Jesus, som Bibelens sunde lære definerer, er en afgud, og da Jesus er Guds ord, der blev menneske, så er det at ændre lidt i Guds åbenbarede ord det samme, som at lave en anderledes Jesus.

Og Bibelen slutter med følgende advarsel i  Åb. 22,18-19: Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

Mange klamrer sig desværre til den overbevisning at bare jeg tror at Jesus døde og opstod for mig, så er alt andet ligegyldigt, og at jeg så kan forholde mig til resten af Bibelens åbenbaring, som det passer mig, men jeg er ret sikker på at de bedrager sig selv, for det Gud efterlyser er at vi tager imod kærlighed til sandheden, og sandheden er defineret således i Salm. 119,160: Summen af dine ord er sandhed, og alle dine retfærdige bud gælder i evighed.

Det gælder altså om at tro helheden (det hele) og ikke bare et udsnit, som man selv eller andre har ”plukket" ud af helheden


TROR MAN HELHEDEN,

SÅ TROR MAN OGSÅ PÅ KORSETS KRAFT!

for korset er med i helheden og er en central del af helheden. Men fokuserer man alene på korset, så tror man ikke på helheden. Korsets kraft består i at Jesus blev gjort til synd derved at vores synd blev lagt på Ham,

og Han derfor blev forladt af Gud Matt. 27,46: Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

og Han døde så i vort sted!

Det jeg altså ønsker er at advare imod er at føle sig frelst uden nøje at sikre sig, om det man tror og følger, er hele Jesus, eller bare noget af Ham (måske den del, der kildrer ørerne), det er ikke uden grund at Paulus skriver således til menigheden i 2. Kor. 13,5: Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.

Spørg dig selv om hvor meget eller lidt man kan skære fra eller lægge til uden at komme ind under fordømmelsen i Åb. 22,18-19. Tør du overhovedet eksperimentere med det?

Hvis du tør, så får du det endelige svar på dommedag, men da er det for sent at korrigere for evt. fejltagelser!



OM AT VÆRE ZODEK:

Læser man Bibelen på grundsprogene støder man på det hebræiske udtryk ”Zodek”.

Det betyder ”at være ret på den”, en person, der er Zodek (ret på den) er en Zadik, og forklaringen er at man skal være en zadik for at være retfærdig. Man kan godt være zodek uden at være retfærdig, men man kan ikke være retfærdig, hvis man ikke er zodek (derfor går Paulus så meget op i den sunde lære). Du kan få det uddybet

ved at klikke her


MEN HVAD ER SÅ

FRELSENDE TRO?

Jesus siger således i Johs. 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

I næsten alle de kristne sammenhænge jeg livet igennem har været i kontakt med, omtaler man Johs. 3,16, som den lille Bibel, og man gør så det i mange tilfælde at man ligesom siger at hele Bibelens budskab er ”kogt ned” til disse ord, og at man behøver ikke andet end at tro på dette for at blive frelst, men Jesus tilføjer så således henne i Johs 3,36: Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«

Derfor bør vi spørge os selv: Hvad mener Jesus når Han siger at vi skal tro på ham? for at forstå dette må vi  i vore betragtninger  inkludere Johs. 1,1-5:

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Og også Johs. 1,14-15: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.«

Jesus er Guds ord, som blev til et menneske, der tog bolig iblandt os, så det at tro på Jesus er ganske enkelt at tro på Guds ord, altså at tro på det Gud siger, hvilket kort og godt er det at have tillid til Gud. Har et menneske tillid til Gud, så vil det give sig synlig udslag i det menneskes liv

og levemåde, og derfor kunne Jesus i Matt. 5, vers 13 og 14

sige om dem, der fulgte Ham: I er jordens salt, og verdens lys.

Jeg hører igen og igen folk, der ikke elsker Jesus nok til at bruge den nødvendige tid og energi på at sætte sig ind i Guds ord sige: Jamen der er jo så mange kirkeretninger, og hvem af dem skal man lytte til eller sætte sin lid til, hvad skal man egentlig tro? Hertil svarer Gud i 1. Kor. 11,18-19:

For det første hører jeg, at der er splittelser blandt jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg tror, der er noget om det. er må jo også være partier hos jer, så man kan se, hvem af jer der er til at stole på!

i enhver samling af mennesker hvad enten den kalder sig kristen eller ej, vil der være nogle, der som Adam og Eva sætter større lid til Satans lokkende røst end til Guds ord. Hvis der i en sådan forsamling ikke opstår splid og partier, så er der noget åndeligt galt i menigheden, for dem, der er til at stole på åndeligt set, de vil forsvare sandheden (Guds ord), og det vil kabe splid, så plid er egentlig et sundhedstegn. Splid kan så give sig udtryk på forskellige måder. Det kan føre til uvenskab, og uforsonlighed, der ender med at splitte menigheden, eller det kan føre til dybdeborende venskabelig debat mellem brødre, der elsker hinanden, en debat, som resulterer i at hele menigheden vokser i forståelse og indsigt i