Salme
119,103-106:
Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand, derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Jeg har svoret, og det står jeg ved,
at jeg vil holde dine retfærdige bud.
DØM IKKE?
Hvis man tillader sig at bedømme forkyndelsen i en menighed eller kristen forsamling, så bliver man næsten uvægerlig mødt med ordene fra Matth. 7, 1-3:Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Det har ført til at kristne typisk er hunderædde for at bedømme det der foregår i kirkerne i dag, for de ønsker ikke at blive beskyldt for at være ukærlige og dømmende. Derved er det lykkedes djævelen at gøre det således at det der faktisk er sundt for det kristne legeme, nemlig selvkritik baseret på Guds ord, til noget man i kærlighedens navn skal holde sig fra.
Men er dette virkelig kærlighed?
Ægte agapekærlighed er beskrevet i Fil. 1,9-10:Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag,
læser man den græske grundtekst får man at vide at agapekærlighed er at bedømme alt og alle, men at man skal gøre det baseret i kundskab om og indsigt i Guds ord! Derudover er der et princip, som vi får beskrevet i
Ordspr. 27,17: Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.
Men når disse ting er sagt, så vil jeg citere lidt mere fyldestgørende fra Matth. 7: Her er versene 1-5: Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.
Det Jesus faktisk gør her er at opfordre folk til at sikre at de selv har klarsyn (fjerner bjælken fra sit eget øje, og altså at ransager sig selv, om man forstår Bibelen rigtigt), og så når man har gjort det, så at bedømme om andre har et klart syn og forstår Bibelen ret. Og at man desuden skal være villig til selv at blive bedømt. Jesus siger ikke at man ikke må dømme, Det Han siger er at man skal sikre sig at man selv ser klart inden man dømmer andre, og derved hjælpe andre til at se bedre, altså pille splinten (vranglæren) ud af deres øje på en tryg og kyndig måde.
Jeg vil til slut sige noget, som jeg på forhånd ved vil støde visse mennesker: Jesus fortsætter i vers 6 i Matth. 7 med disse ord: Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer. Jesus ved at hvis man forsøger sig med at give perler/det hellige (sand lære) til dem, der ikke holder sig til den sunde lære, så vil de sandsynligvis trampe det man siger ned i sølet, for så at angribe og sønderrive en.