TRADITIONER OG MENNESKEBUD

EGNE ARTIKLER

anden samling

Salme 119,103-106:

Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand,derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Jeg har svoret, og det står jeg ved,

at jeg vil holde dine retfærdige bud.

TRADITIONER OG MENNESKEBUD

 

i der følger mine skriverier vil nok tænke: Nå, nu ryger han tilbage i den gamle rille igen!

 

Ja, det gør jeg, for der er lige sket noget, det motiverer mig til det: Jacob Prasch er jo vokset op i New York som barn af en irsk katolsk mor og en jødisk far. Hans mors familie i Irland tilhører den katolske gejstlighed i Irland.

Jacob og hans søster, som også er en evangelisk kristen har gjort deres for at moderen skulle lære Bibelens sande Jesus at kende og blive Hans efterfølger, men i lørdags (den 28.4.2018) døde hun i troen på at hendes frelse (som hun jo som katolik ikke kunne føle sig sikker på), afhang af jomfru Maria, paven, diverse Helgeners forbøn, gode gerninger, og det at hun samvittighedsfuldt havde overholdt de forskellige sakramenter. Jacob nødede hende forgæves lige til det sidste til at tage imod den sande Jesus.

Nu skal man jo ikke være særlig bibelkyndig for at indse at den katolske Jesus er en af de falske Messiasser, som Jesus advarede så kraftigt imod, men nu er det jo sådan at Satan normalt ikke kommer til en kristen, som en person med horn i panden og gaffel på halen. Paulus advarer således i 2. Kor. 14b - 15: Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste.

Rent faktisk bliver der forkyndt et hav af versioner af Jesus, der ser rigtige ud, men som er falske Messiasser.

Jeg har livet igennem mødt mange, der var vokset op i, eller var blevet omvendt ind i en menighedssammenhæng, hvis læremæssige traditioner var det de byggede deres frelsesvished på, og selv om de var fuldstændig skråsikre på at deres tradition var den sande forståelse af Bibelen (eller Guds ord, som de kaldte/kalder Bibelen), så var det for dem nærmest helligbrøde at at give deres tradition et sandhedstjek. Er det ikke utroligt at der findes mennesker, som bekender sig til Jesus, som er uvillige til at lade deres tradition se efter i sømmene og objektivt kontrollere den ud fra Bibelens tale?

Min far og hans brødre opbyggede en virksomhed, der producerede 6000 olieregulatorer om dagen, som blev eksporteret til nærmest hver eneste afkrog i verden. Der blev ikke leveret en eneste olieregulator, der ikke først blev tjekket og gentjekket. Alle disse kvalitetstjek var ikke udtryk for at var usikre på kvaliteten af deres produkt. Det var bare et udtryk for samvittighedsfuldhed, ansvarsfølelse og sund fornuft.

Gud ønsker at vi skal udvise den samme holdning i forhold til vor gudsdyrkelse, så vi ikke ender op med at dyrke Ham forgæves, og det udtrykker Han således i 2. Kor. 13,5: Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve. Det er ikke mangel på tro at ransage sig selv, og men svigter heller ikke sin menighed ved at gøre det, tværtimod er man lydig og ansvarsbevidst.