HELVEDE

EGNE ARTIKLER

anden samling

Salme 119,103-106:

Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand,

derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti

Jeg har svoret, og det står jeg ved,

at jeg vil holde dine retfærdige bud.

HELVEDE

Nogle kirkeretninger hævder at Helvede ikke er et bogstaveligt sted, som uomvendte syndere havner i, men at uomvendte syndere (når de dør) simpelthen blot ophører med at eksistere.

Det er jo i og for sig en behagelig tanke: "Lev livet, som det passer dig, for uanset hvad du gør, så har det ingen konsekvens for tiden efter din biologiske død".

Ok. De samme kirker siger dog at der findes en mulighed for at komme i Himlen efter biologisk død. Èn kirkeretning, der lærer således er ”world wide church of God”, som blev grundlagt af H.W. Armstrong.

Derudover mener jeg helt bestemt at det også er Jehovas vidners lære. Begge disse kirkeretninger er grundlagt af personer, som har deres tanker fra 7. dags adventister. Begge benægter læren om treenigheden.

Problemet med 7. dags adventister er at de forsøger at leve under begge pagter (både den gamle, og den nye). Paulus skrev til galaterne at dem, der lærer således skal bandlyses (til helvede).

Inden for mere konventionelle kirkeretninger, som folkekirken, pinsekirkerne, og andre frikirker er der en almindelig tendens til at udelade al tale om helvede, idet man foretrækker at tale om at Gud er kærlighed.

Jo, Gud ER kærlighed, men Guds kærlighed er af en art, der ikke ser stort på synd. Gud er nød til at dømme synd, for Han er en retfærdig dommer. En dommer, der ser igennem fingre med synd bliver selv en synder, så for at bevare sin retfærdighed er Gud nød til at dømme syndere til den straf, som deres synd kræver: Helvede

 

Jesus selv er citeret for at tale meget konkret on Helvede. Her er nogle eksempler:

 

  1. Matt. 5, 29-30: Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.

 

  1. Om Gud siger Jesus i Luk. 12,4-5: Og jeg siger til jer, mine venner: Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel og derefter ikke er i stand til at gøre mere. Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i Helvede. Ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte.

 

  1. Åb. 14,11: Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke.

 

  1. Åb. 21,8: Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.«

 

 

Hvis mennesker bliver modtagelige for evangeliet af frygt for helvede igennem en klar forkyndelse af fortabelsens mulighed, er det da bedre end hvis man forkynder Guds nåde, så uforpligtende at det luller folk i søvn, og beroliger dem i forvisningen om at Gud er kærlighed, så ”det går jo nok”, som det er.

 

En aften for ikke så længe siden viste TV to dokumentarudsendelser om de 2 atombomber, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki i 1945. Der var blandt andet samtaler med en 90 årig japansk skibsingeniør, som ved skæbnens ugunst befandt sig i Hiroshima da den første bombe faldt der.

Det lykkedes han at komme hjem til sin hjemby Nagasaki. Og medens han dér berettigede over for sine kollegaer, om oplevelsen i Hiroshima, faldt atombombe nr. 2 så over Nagasaki. Han oplevede altså 2 gange at blive ramt af en atombombe.

Det han så og oplevede var næsten for forfærdeligt til at beskrive med ord, men dagen efter at have set hans beretning og billeder, som var taget i byerne i dagene efter bombningen kom det til mig, at det at opleve 2 atombomber faktisk er at ligne med en picnic i det grønne i sammenligning med det at ende i helvede.

 

Ingen vil klandre os for at vi advarer imod atomkrig og krig i det hele taget, men vi bør i endnu højere grad advare om helvedes barske realitet, Selvfølgelig må vi i samme åndedrag forkynde evangeliet om at Gud har skabt mulighed for at undslippe helvede og i stedet arve Guds rige, men det skal gøres nu medens det stadig er nådens tid.