JEREMIAS 15 VERS 16 TIL 20

EGNE ARTIKLER

anden samling

Salme 119,103-106:

Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand,

derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti

Jeg har svoret, og det står jeg ved,

at jeg vil holde dine retfærdige bud.

OM JEREMIAS 15 16 – 20

 

 

Sådan lyder ordene fra ovennævnte passage iJeremias bog: Jeg fandt dine ord og slugte dem,dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde for dit navn er nævnt over mig, Herre, Hærskarers Gud. Jeg sidder ikke og jubler i muntert lag, tvunget af din hånd må jeg sidde alene, for du har fyldt mig med din vrede. Hvorfor er min smerte uden ende? Hvorfor kan mit sår ikke læges og ikke helbredes? Du er blevet mig et upålideligt vandløb. Derfor siger Herren: Hvis du vil vende om, lader jeg dig vende om 1, så du kan stå i min tjeneste. Hvis du fremfører dyrebare ord og ikke tom snak, skal du være min mund De vil vende sig til dig, men du må ikke vende dig til dem.Over for dette folk gør jeg dig til en stejl bronzemur; de skal angribe dig, men ikke besejre dig, for jeg er med dig, jeg frelser dig og redder dig, siger Herren.

 

 

Jeremias oplever her at det er sandt hvad Johannes fortæller i Åb. 10,9: Jeg gik hen til englen og bad den give mig bogen, og den sagde til mig: »Tag den og slug den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning.«

 

Guds ord er altid sødt og glædesfyldt, når man modtager det, men der følger et ansvar med det at modtage det, og det ansvar kan opeves bittert.

 

 

Jeremias opdagede at han ikke længere kunne side i muntert lag.

Hvilket muntert lag taler han om? er det et drikkegilde på en beverding?

Nej, det er den muntre selvtilfredshed I Guds folk, som føler sig sikre i traditionen. Gud har fyldt ham med vrede over denne selvtilfredshed. Gud ønsker at de, der ser på sig selv, som værende Guds folk, skal lytte til Guds egne ord i stedet for til traditionen, som, er overleveringer fra mennesker. Jeremias blev klar over at den, der med fryd I hjertet modtager Guds ord ikke længere ubekymret kan deltage i dette muntre lag, han bliver nød til at give ordene videre, og konsekvensen bliver at han kommer til at sidde alene, og han oplever sig selv, som værende en stejl bronzemur (han beskyldes for at være hård og uden empati). Han længes efter at stryge folk med hårene og skaffe sig venner, men Gud siger: Du må ikke fremføre tom snak, du skal være min mund, de vil angribe dig, men ikke besejre dig.

 

Sådan er det også at være Guds talerør den dag I dag. Er man trofast over for Guds ord bliver man ensom midt iblandt “Guds folk”, men hvad så! Det vigtigste er at have Gud som ven, og gøre Hans vilje, om man så bliver aldrig så isoleret blandt “vennerne”. Kirkehistorien er fyldt af eksempler på folk, der valgte Gud frem for popularitet og det kostede de fleste livet (også i mange tilfælde under og efter reformationen. Selv de lutherske og reformerte kirker kastede dem i fængsel og henrettede dem. Jeg er ret sikker på at der venter disse matryer en krone I Guds rige.

 

 

Jesus sagde: ”Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter”.

 

Er man populær “hele vejen rundt” bør man ransage sig selv, om man har Bibelens Kristus, eller om man er kommet til at følge en anderledes Jesus. Jeg tænker her på at være populær blandt dem der kalder kristne, for det at være populær i kristne kredse er så absolut ikke en garanti for at man har Kristus.

 

1 Hvis du vil vende om, lader jeg dig vende om siger Gud , det modsiger de reformertes lære om uimodståelig nåde.

Gud siger nemlig ”hvis du vil det, gå gør jeg det. Vi har altsåvor frie vilje!