MENIGHEDEN I SARDES

EGNE ARTIKLER

anden samling

Salme 119,103-106: 

Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand,derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Jeg har svoret, og det står jeg ved,

at jeg vil holde dine retfærdige bud.

MENIGHEDEN I SARDES

Vi læser i Åb. 3,1-6: Og skriv til englen for menigheden i Sardes: Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. Vågn op og styrk resten, som er døden nær, for jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldestgørende over for min Gud. Husk derfor, hvorledes du tog imod og hørte; hold fast ved det, og omvend dig! Hvis ikke du våger, kommer jeg som en tyv, og du ved ikke, hvilken time jeg kommer over dig. Men nogle få har du i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til. Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.

Menigheden i Sardes er en af de 7 menigheder Jesus havde en særlig hilsen til da Han dikterede Åbenbaringsbogen til Johannes, og min forståelse af disse 7 breve kan du se ved at klikke her.

Som du kan se af dette, så tror jeg at hilsenen til menigheden i Sardes er en hilsen til de kirker, der blev resultatet af reformationen og måske i særlig grad til de kirker, der blev resultatet af Luthers lære, for jeg oplever det således med lutherske forkyndere at de stort set kun beskæftiger sig med de dele af Guds ord, der kildrer deres ører ( altså det, der bekræfter Luthersk teologi), og problemet hermed er ganske godt udtrykt af noget Staupitz, som hjalp Luther frem til erkendelsen af at frelsen fortjenes ved tro, og ikke ved bodsgerninger skrev om Luthers lære:


”Må Kristus hjælpe os at vi endelig må komme til at leve i overensstemmelse med det evangelium, som nu klinger i vore ører, og som mange har på deres læber, for jeg ser at store skarer misbruger evangeliet til at give kødet frihed. Lad min bøn påvirke jer, for jeg var engang foregangsmand udi hellig evangelisk lære. Det er på mode nu at adskille tro fra evangelisk liv, som om det var muligt at have sand tro på Ham, og forblive anderledes end Ham i levevis. Åh, hvilket djævelsk bedrag. Åh hvilken vildledning af folket. Hør tåbers tale: ”Enhver, der lever i Kristus behøver ingen gerninger”. Hør sandhedens tale: ”lad ham, der tjener mig følge mig”. Den onde ånd fortæller hans kødelige kristne at et menneske er retfærdiggjort uden gerninger, og at Paulus prædikede dette. Det er falskt. Han talte rigtig nok imod lovgerninger, og udvendige ting, hvortil mennesker af frygt satte deres håb om frelse, og han kæmpede imod dem, som værdiløse, og som førende til fordømmelse, men han tænkte aldrig ondt eller gjorde andet end prise de gerninger, der er frugten af tro og kærlighed og lydighed imod de himmelske befalinger. Og han erklærede og prædikede deres nødvendighed i alle sine epistler”. 

 

Jeg kan nemt forestille mig at nogle vil føle sig ”stødt på manchetten” over at jeg forstår det således, og det kan da også være at jeg generaliserer lidt for meget, men én ting er jeg ret sikker på: Mange i menigheden i Sardes har følt sig ”stødt på manchetten” over Jesu beskrivelse af dem, men vi kan være sikker på at Jesus så ret, og Jesus opfordrede dem altså til at omvende sig og vende tilbage til Guds ord. Når det var tilfældet den gang, skulle det så ikke kunne være tilfældet i dag, at man kan tro at være i live og dog være død?


Slutbemærkning:

Det jeg ønsker med artiklen her, er at tilskynde til at man virkelig helt bogstavelig tager HELE Bibelen, som det den er, nemlig Guds ord, og at det derfor ikke bare er visse udvalgte skrifter i Bibelen, som underviser os om hvem Jesus og evangeliet  er, og så vil jeg ydermere  opfordre til at gøre den indsats at lære at forstå Bibelen ud fra den tankegang (sitz im leben) den oprindelig blev modtaget i, og så ellers lægge al den arvegods i form af græsk filosofi og anden hedensk tankegang , der er har indsneget sig til side.

Vi lever i en tid med nem adgang til så megen information, så vi har nemmere ved at gøre det end nogen af de mange hedningekristne der er gået forud for os. Vi er alle travlt beskæftigede med at få hverdagen til at hænge sammen, og vi kan derfor ikke alle overkomme at uddanne os til teologer ved siden af, men det mindste vi kan gøre er at forlange af dem, vi betaler for at være det at de ”smøger ærmerne op” og så gøre den nødvendige indsats for at lære grundsprogene ordentligt, og sætte sig grundigt ind i den historiske situation på den tid da de forskellige bibelske bøger blev skrevet, plus sætte sig ind i den hermeneutik, som Jesus og de jødiske teologer brugte.  Det tror jeg er nødvendigt for at forstå Bibelen på dens egne præmisser. Og så må vi forlange yderligere en ting af vore lærere: at de i sandhed er født af Gud, og derfor har fået Helligånden, som pant, så de har Helligåndens lys over skriften. Det kan måske lyde, som store krav jeg her foreslår, men Jesus udtrykte sig således i Joh. 14,23: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

Og videre i vers 26: Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

At holde fast ved Jesu ord demonstreres efter min mening i vor nuværende situation bedst ved at man er villig til at krænge alle de menneskebud der er blevet tilføjet hen ad vejen af sig, og så holde fast ved Guds ord alene, og så lære at forstå dem, som de blev forstået af dem, der villigt lod sig undervise af Gud den gang det blev talt og skrevet. Vi må være nøjeregnende med ikke at lade den hedenske kultur vi er opvokset i, og som har formet vor teologi  diktere hvordan vi forstår Guds ord, for så risikerer vi at tilbede forgæves idet vi tilbeder en anderledes Jesus. Gør vi det så er vi virkelig døde, som Jesus advarede menigheden i Sardes om.


PS. Når jeg opfordrer dem, der har valgt en ”karriere”, som lærere i kirken til at smøge ærmerne op og gøre den indsats, der kræves for at være en god lærer, så står jeg ikke alene med den opfordring, for grundteksten til 2. Tim. 2,15 siger således: Studer for at blive godkendt af Gud, en arbejdsmand, som ikke behøver at skamme sig - ret udlæggende sandhedens ord.

Guds ord giver ikke belæg for at være en doven forkynder, der bare forkynder det, der lige falder ham ind, og som føles godt, nej grundige studier af Guds ord er nødvendige for at blive en forkynder, som er godkendt af Gud.