HVILKEN GRUNDVOLD BYGGER DU PÅ

EGNE ARTIKLER

anden samling

Salme 119,103-106: 

Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand,derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Jeg har svoret, og det står jeg ved,

at jeg vil holde dine retfærdige bud.

HVILKEN GRUNDVOLD BYGGER DU PÅ?


Vi kan læse i 1. Kor. 3,10b – 11: Enhver bør se til, hvordan han bygger.   For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.

Jesus selv udtalte sig således i Matt. 7, 24-27:   Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen.  Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.  Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand.   Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«

 Jesus er selv Guds ord, og her ser vi at den der hører Guds ord og handler efter det ligner en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og vi kan se om Israel i   1. Kor. 10, 4:   og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus. Og så er der også John. 14, 23-24Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.  Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord.

Jeg har indledt med disse bibelcitater for at understrege at kærlighed til Jesus resulterer i  at man holder fast i Guds ord, som er klippen vi som kristne skal bygge på.

Nu kommer vi så til Jesu alvorlige advarsel, som jeg så ofte har nævnt i mine artikler:

Matt. 15, 6b – 9: i har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering.  Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde:  Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.«


Jeg vil nu nævne et par eksempler på kristne jeg kender:

Først vil jeg nævne min mor der fylder 95 om et par måneder. Hun har så længe jeg har kendt hende (og jeg er 70 nu) været en ivrig kristen og bibellæser, men der er det særlige ved det at den Bibel hun læser har hun arvet fra sin for længst afdøde far, og når hun læser i den, så fokuserer hun særligt på de skriftsteder han understregede + de bemærkninger han har gjorde i marginen. Jeg har forsøgt at opfordre hende til at læse en Bibel uden understregninger og bemærkninger, så det er Jesus alene hun tager ved lære af.

Næst vil jeg nævne en pastor emeritus jeg kender, som er ældre end jeg selv, og har virket, som folkekirkepræst det meste af sit voksenliv. Det giver sig selv at han og jeg har haft mange debatter omkring den lutherske dåbslære, og jeg har igen og igen bedt ham forsvare ud fra Bibelen at spædbørn bliver genfødt i dåben. Efter mange forgæves opfordringer sendte han mig endelig en kopi af en artikel om barnedåb, som han havde skrevet til et eller andet præsteblad. Heri forsvarede han ikke barnedåb ud fra Guds ord, men ud fra Grundtvigs salmer.

Jeg tror at de her nævnte personer ret godt repræsenterer tilstanden hos mange bekendende kristne. Jeg tror at mange bygger deres frelsesvished på menneskelige overleveringer, og viger tilbage for at overgive sig til Helligåndens og Guds ords bedømmelse af deres trosgrundlag.  Hvad med dig, bekender du med munden at Bibelen er Guds ufejlbarlige åbenbaring, og hvad mener du om disse ord i Jak. 1,22?:Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Negligerer du dette påbud fordi du er du enig med Luther i at Jakobs brev ikke hører til i Bibelen? At det altså var forkert af Helligånden at sørge for at det kom med!

 

Min konklusion: Gud har ingen børnebørn!

Himlen står kun åben for dem, der er retfærdiggjorte af Gud, og man kan ikke blive retfærdiggjort ved stedfortræder, eller jo, det kan man, hvis stedfortræderen er den Jesus, som er defineret af Guds ord, men Jesus kan kun være stedfortræder for den, der tager imod Hans kald til en personlig omvendelse. Ens forældres omvendelse gælder kun som adgangsbillet for dem personligt, og overgivelse til en lære, der er en blanding af Guds ord og mennesketanker er ikke det samme, som at bygge sit hus på klippen, nej det svarer til at bygge sit hus på sand.

Jamen er enhver udlægning af Guds ord ikke mennesketanker?
Ikke nødvendigvis! For der findes mange måder at læse Bibelen på, og iblandt disse findes der én, der er rigtig. Her tænker jeg på den metode, hvor man søger Guds ord igennem efter alt hvad der siges om et bestemt emne (en bestemt lære om du vil) og først når men er nået frem til en forståelse, der harmoniserer alle skriftsteder der behandler dette emne, har man den rette forståelse, og rette grundvold (Jesus).


Og så må man ydermere ikke glemme ”sitz im leben”: Man må sætte sig ind i hvordan modtagerne af det skrevne forstod budskabet ud fra de livserfaringer de havde samt den livssituation de stod i. For Helligånden, der indblæste budskaberne kendte modtagerne, og forstod at formulere sig så de kunne forstå hvad det var Han ville sige dem. Skulle Helligånden skrive til os i dag ville Han sikkert formulere sig lidt anderledes, så vi med vort livssyn og erfaring ville kunne forstå præcist hvad Han siger. Jo, det er et stort arbejde at studere Bibelen på den måde (sætte sig ind i sitz im leben), men Gud har kaldt nogle til at gøre det arbejde, så andre kan få oplysning via dem, og Gud har givet hvert enkelt af sine sande børn Helligånden, som pant. Det betyder for den enkelte, som har taget imod kærlighed til Sandheden, at vedkommende har den, der har indblæst skrifterne boende i sig, så derfor vil det være muligt for vedkommende at gennemskue hvilke bibellærere, der lærer sandt. Her vil jeg lige gentage:  John. 14, 23-24:Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.