ET HUS BYGGET PÅ SAND

EGNE ARTIKLER

anden samling

Salme 119,103-106:

Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand,

derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti

Jeg har svoret, og det står jeg ved,

at jeg vil holde dine retfærdige bud.

ET HUS BYGGET PÅ SAND

 

 

I Matt 7, 24-27 læser vi følgende: Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort. »

 

Ordene her lyder fra Jesus I afslutningen af bjergprædikenen, som jeg et andet sted har kaldt ”Jesu magna carta”, du kan læse det ved at klikke her. Disciplene ved allerede udemærket at man bliver frelst ved tro på Jesus, men de skal også lige have at vide, hvordan Jesu kirke skal fungere, og det er hvad Jesus forklarer i bjergprædikenen, og så slutter Han med at sige: Det hus, (den kirke), der handler, efter mine ord her vil blive stående under alle slags prøvelser, men den kirke, der ikke handler herefter vil falde, og faldet vil blive stort.

 

 

Og I Matt. 19, 16-22 læser vi: Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: »Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹« Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

 

 

Den rige mand her kunne ikke give slip på det, der gav ham sikkerhed og status, og Derfor opgav han håbet om evigt liv (i hvert fald ud fra Jesu anvisninger), og luskede slukøret af. Måske er din sikkerhed og status ikke baseret på pekuniær rigdom, men du nyder en vis status I det trosfællesskab du er en del af, og den status nyder du fordi du har demonstreret at dig kan man “regne med”, derved at du urokkeligt følger traditionen I trosfællesskabet (har de rigtige meninger). Du ses hen til, som en “trosklippe”. Dog er du bange for at lade den hellige skrifts lys falde på traditionerne, for tænk hvis dette lys skulle afsløre at traditionerne ikke har deres rod i skriften, som du med din mund bekender er øverste autoritet i dit liv. Det ville jo være forfærdeligt at komme i den situation at skulle vælge mellem Jesus på den ene side og status og tryghed i trosfællesskabet på den anden side. Så hellere undgå at eksaminere traditionerne i skriftens lys og leve videre i en slags selvvillet uafklarethed /ligegyldighed i visse lærespørgsmål.

 

Man anser Bibelen for at være højeste autoritet i læremæssige spørgsmål, men visse emner vælger mae at undlade at studere grundigt for ikke at komme i klemme mellem Guds ord og traditionen.

 

Summen af budskabet i disse 2 skriftafsnit er: Lev et liv I lydighed!

 

For det er jo, som der står i 1. John. 5, 3-4: For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge.

 

Og så gælder løftet I 1. John 5,4: For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro.

 

 

lydighed er ikke frelsesgrundlaget, men lydighed beviser troens tilstedeværelse. for det er jo kun dem, der virkelig kender Jesus der vil være ham lydige.