AT SLÅ HULLER I LUFTEN

EGNE ARTIKLER

anden samling

Salme 119,103-106:

Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund. Af dine forordninger får jeg forstand,

derfor hader jeg alle falskheds veje. Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti

Jeg har svoret, og det står jeg ved,

at jeg vil holde dine retfærdige bud.

AT ”SLÅ HULLER I LUFTEN”

 

 

Jeg var til kirkekoncert i en folkekirke i Fredericia palmesøndag 2015. Koncerten var et oratorium over Jesu liv for kor, solister og jazztrio.

kom i god tid og sad midt i kirken, og kiggede faktisk aldrig bagud, så jeg kan kun sige (om fremmødet) at den forreste del af lokalet var fyldt med tilskuere, så mon ikke også den bagerste del var fyldt?

 

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at arrangørernes hensigt var at ære Jesus og fortælle folk om hvad Han har gjort for at frelse verden,

 

men efter koncerten (på vejen hen til parkeringspladsen) gik jeg og lyttede til koncertgæsternes kommentarer, og der var mange, der talte om, hvor fantastisk musikken var, men jeg hørte ikke én bemærkning om hvor fantastisk det er hvad Jesus har gjort for os, faktisk hørte jeg overhovedet ikke Jesu navn blive nævnt! Det fik mig til at tænke på 2 skriftsteder:

 

 

1 Den gamle (korrekte) oversættelse af 1. Kor. 1,21: Thi da verden med al sin visdom ikke kendte Gud i Hans visdom, besluttede Gud, ved prædikenens dårskab at frelse dem, som tror.

 

 

2 1. Kor. 9,26: Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften.

 

 

Hvis vi vil bruge underholdning til at trække folk ind i kirkebygningerne, må vi undlade at ”slå huller i luften”: Enten må underholdningen suppleres med solid forkyndelse, eller også må underholdningen i sig selv indeholde et læremæssigt sandt, utvetydige og klart verbalt vidnesbyrd om det Jesus gjorde. For Han gav kirken en hovedopgave: at forkynde evangeliet om riget!

 

Folk må simpelthen ikke kunne gå derfra og være det mindste i tvivl om hvad kirkens opgave er og hvad Biblens budskab er (budskabet må ikke være således formuleret at kun dem i inderkredsen forstår det), for som der står i

Kol. 4,2-6: Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for. Bed om, at jeg må gøre den kendt og tale, som jeg skal. Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.

 

 

Derudover siger Paulus i 1 Kor. 14,8: Og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp?

Konteksten er tungetale, men den overordnede betydning er klar: Hvis man ikke taler i et klart og forståeligt sprog opnår man ikke andet end uklarhed og forvirring. Der er i hvert fald ingen, der bliver omvendt af en gang"uld i mund" snak.

 

Ikke-troende, der ”dumper indenfor" i kirken har krav på klar tale (En klar, sand og utvetydig udlægning af Guds ord)!

 

 

DET GIVER INGEN MENING AT OPRETHOLDE KIRKEBYGNINGER, HVORI GUDS ORD IKKE ALTID BLIVER FORKYNDT I ÅND OG SANDHED!

 

Pengene, der bruges til at drive disse institutioner (med alt deres personale osv.) skulle så hellere sendes ud og støtte forkyndende arbejde, der i sandhed lever missionsbefalingen ud med både forkyndelse og socialt arbejde, som for eksempel arbejder, som Moriels Philippine garbage children missionary work